(= "BarneRov I Samfundet"), som lokkede mindreårige væk fra hjemmet til Christiania eller Børnemagt, kaldte sig "Børns Vilkår". De uddelte en pris kaldet "Peter Sabroe-Prisen på 5000.- kr. til Nørrebros Beboeraktion som en erkendtlighed for Aktionen i Todesgade. Prisen overraktes af læge Svend Heinild til Nina Bülow.
Høyer skrev artikel imod politiet angående sagen om "Byggeren" på Nørrebro under rubrikken "Vinduet", redigeret af Bent Falbert i Extrabladet 4.11.80. Han var forsvarer for ca. 20 af ialt 40 anklagede i sagen om "Byggeren", hvor han fik brev fra politiet, at han ikke var mistænkt for at påvirke sine vidner (Politiken 22.2.81).
Høyer var også forsvarer for BZ-gruppen i anledning af deres aktion ved Mekanisk Musik Museum (Ex og BT 3.4.82)
Apropos "demokratiske advokater" stiftedes der omkring 1976 et nordisk retsvidenskabeligt tidsskrift for marxistisk retsvidenskab, kaldet "Retfærd", udgivet af Jurist- og Økonomforbundets Forlag DJØF. Det udfordrer den traditionelle, juridiske tænkemåde, hedder det.
Høyer stod for Komitèen "Sovjet ud af Tjekkoslovakiet", som både var imod NATO og Warszawa-
pagten. Den arrangerede demonstration foran den sovjetiske ambassade 20.august 1978. Komiteens adresse var Høyers advokatkontor i Rådhusstræde 3, Kbh.
Høyer fik fra den kendte kommunistiske advokat, Carl Madsen, overdraget en Berufsverbot-sag angående Flemming Nordenhof imod borgmester Evan Jensen i Lejre 1978, og var derfor med i DR's udsendelse 11.9.1978 "I Carl Madsens fodspor"
Høyer anmeldte lokalbladet "Køgeegnen" 23.11.78 for "diskrimination" på grund af et satirisk fingeret brev fra en tyrkisk fremmedarbejder til sin "kære brojer" derhjemme (omtalt i Politiken 24.11.78).
Brevet er citeret i det samfundskritiske tidsskrift AKTION nr.8, 1978
Forsvarer for Christianitten franskmanden Chimy Patrick, som udvistes af politiet efteråret 1979 (BT 8.11.79)
Forsvarer for pakistaner, der blev udvist for "grov legemsbeskadigelse" med døden til følge (der gav anledning til en rørende artikel i Extrabladet 2.4.80 (side 17 uden journalistmærke).
Han har også ført sager angående blokaden af Info, laboratoriesagen fra Glostrup, sager om fremmedarbejdere, der skulde udvises, og sagen om mexikaneren, der blev væk i Mexiko efter udvisning fra Danmark.
Han ønskede at påtage sig forsvar af den sovjertiske systemkritiker Anatolij Marcenkos i Moskva, men blev afvist (Berl. 1.8.81 og JP 29.8.81). Høyer omtaltes videre i Dagens Portræt i Kristeligt Dagblad 4.8.1981. Da JP den 12.9.81 meddelte, at Marcenko havde fået hård dom, skrev Høyer til udemrigsminister Kjeld Olesen og bad ham hjælpe og evt. få Marenko til Danmark
Høyer var taler ved en Ytringsfriheds Skt. Hansfest i Fælledparken 1980.
Han stod for oplæg til to kurser på Assens Højskole i 1981 om arbejds- og levevilkår i Danmark.
Thorkild Høyer blev excluderet fra KAP foråret 82, fordi han - ifølge eget læserbrev i Aktuelt 18.5.83 "for extremt stod på mindretallets ret til at ytre sig og bevare særstandpunkter".