Egyptens præsident besøgte en koptisk kirke forleden
Betyder det et gennembrud?
Fra bloggen Synopsis den 13, januar 2015
Michele Antaki*
Egyptens præsident Abdel Fattah Al-Sisi har med en historisk handling sat Cairo i brand. Han dukkede uanmeldt op i den Koptiske Katedral, hvor Juleaftens messen blev holdt af den egyptiske Pave Tawadros II.
Den Koptiske Kikre fejrer Jul den 7. januar, fordi man bruger den Julianske kalender frem for den Gregorianske. Det er første gang nogensinde, at en egyptisk præsident med sin tilstedeværelse viser ære for en Koptisk Julehøjtidelighed.
Skønt den berygtede præsident Abdel Gamal Abdel Nasser lagde hjørnestenen til katedralen overværede han ikke en messe -- et klart signal om at den religiøse størrelse af Koptisk Kristendom ikke var helt værdige til at blive æret af muslimer. På samme vis blev præsident Mubarak, to gange tvunget af protokollen til at overvære en begravelse der, men ikke en messe. Julehøjtidelighederne ved katedralen er traditionelt set overværet af embedsmænd fra regeringen på ministerniveau.
Idet han yderligere understregede sin nylige erklæring om, at Islam skal reformeres, (se denne på synopsis) afkortede Sisi sit besøg i Kuwait for at kunne komme og lykønske det koptiske samfund. Han kom direkte fra lufthavnen til Sankt Markus’ Koptisk Ortodokse Katedral, og ankom da gudstjenesten netop var begyndt, og undskyldte for at afbryde messen. Ceremonien blev livestreamet på Egyptens stats TV, og viste at han blev hilst velkommen af en jublende menighed.
Hans tilstedeværelse var meget, meget værdsat, især i lyset af de seneste forfølgelser af koptere ved radikale muslimer. Som følge af det “Arabiske Forår” har kirker og kristne steder været under angreb siden revolutionen der fik stødt Mubarak bort i 2011. Selv efter at Morsi blev afsat i 2013 har en bølge af vold spredt sig over Egypten, især da opløsningen af to pro-Morsi protestlejre blev fulgt op af at dusinvis af kirker blev sat i brand og med angreb på kristen ejendom.
El-Sisi førte an i den meget populære mobilisering mod det herskende Muslimske Broderskab den 30. juni 2013. Efter at have vundet en kæmpesejr i de følgende præsidentvalg positionerede han sig selv som en forener af det egyptiske folk trods de religiøse opsplitninger. Med sin seneste udmelding hvor han gik ind for en fornyet ulema, den 1. januar 2015, foran en vigtig forsamling ved Al-Azhar bestående af islamiske gejstlige, og sammen med Minister for Awqaf (religiøs forpligtelse) har Sisi taget ledelsen rettet mod et af de mest splittende og følsomme problemer verden står med i dag.
I direkte modstrid med radikalismen der nu terroriserer nationer over hele kloden fortalte Sisi den samlede menighed: “Egypten har bragt humanismen og civilisation til verden i årtusinder og vi befinder os alle her idag for at bekræfte at vi er i stand til at gøre det igen ....om Allah det vil, skal vi opbygge vor nation sammen, tage hensyn til hinanden, gøre plads til hinanden, og vi skal på samme vis holde af hinanden ...elske hinanden .. i oprigtighed, så ledes at mennesker kan se det....” Han vurderede at egypterne var eet folk og ikke skulle tænke på sig selv som kristne eller muslimer, men “som egyptere, bare egyptere.”
Hans tale blev ofte afbrudt at begejstret bifald, og råbene “Vi elsker dig!” og “med hånd i hånd.”
Trods en overvældende positiv modtagelse i kirken var reaktionerne i Egypten noget blandede dagen derpå. Kopterne havde grund til at være glade, og det var de, udover nogle få klager over Sisis afbrydelse af messen og råbene under bønnerne som man mente var mangel på respekt for messen. Tony Sabry en koptisk aktivist sagde: “Det er en meget klog og god gestus fra Al-Sisi til at få flere kristne på hans side.” Dog kaldte han afbrydelsen af messen “upassende” og bemærkede at “det er aldrig førhen sket.”
Moderate muslimer bød også denne udstrakte hånd om at bygge samfundet op velkommen, og selv de som ikke er vant til at udtrykke gode ønsker til kristne ved Juletid tog de opfordringen fra El-Sisis op og ringede til deres koptiske bekendte og kolleger for at lykønske dem. Imidlertid var der de forvente lige mishagsytringer på visse Facebooksider. “Godt Gået” lød en kommentar, “I Nazarænere har mistet retten til at beklage Jer om Jeres mindre status. Egypten er ikke længere en muslimsk nation - den er blevet kristen, eller sådan kan det se ud”!
De samme uovernesstemmelser kunne ses på den liberale TV station ONTV Egypt'soffentlige Facebookside, under den postede video af Sisis besøg. Nogle var tilfredse med Sisis oplyste lederskab, mens andre citerede et vers fra Koranen der slår fast at kristne og jøder ikke bør behandles som venner - sameksistens er tilladt, men ikke venskab. En der beklagede sig spurgte, hvorfor Pave Tawadros ikke fejrede Eid Al-Adha med muslimer.
Af en aller anden grund var kommentarer i onlinepressen langt mere positive. “Sisi er en god mand,” fastslog en. “Jeg husker udmærket Juletid som dreng - min mor plejede at sende mig småkager til vore muslimske naboer som vi betragtede som familie. De gjorde det samme. Vi festede som en familie, vi blev opdraget til at elske hinanden.” Endnu en fremførte: “Egypten kunne muligvis være parat til at sætte en ny kurs med religiøs tolerance og frihed. Det modige skridt vil måske pege på en kristen vicepræsident!”
Man har altid formodet at kristne koptere udgør 10% af Egyptens befolkning, men friske informationer af Paven til den skrevne presse har vurderet tallet til 16 millioner (20%), og dermed peget på den bevidste nedtoning af kopternes virkelige styrke i fortiden, og det af årsager der er knyttet til politisk repræsentation.
Følgende er en udskrift af El-Sisis ord:
“Jeg ville gerne ytre nogle få ord ...tillad mig...Det var nødvendigt for mig at komme og overdrage Jer mine ønsker for Jer. Jeg håber jeg ikke afbryder Jeres bønner. Jeg ønskede at fortælle Jer noget....I årtusinder har Egypten bragt humanismen og civilisation til hele verden....Og jeg vil gerne fortælle Jer at verden ser på Egypten lige nu, i dag og under de nuværende omstændigheder til....”
Derpå idet han afbrød sig selv for at svare på hyldestråbene gav Sisi en sidebemærkning: “Vi elsker også Jer...Jovist gør vi det!..”
Dette medførte yderligere hyldestråb med “Vi elsker dig!”
“Jeg takker Jer rigtig meget, men helt ærligt, jeg ønsker ikke at hans Hellighed Paven skal være vred på mig. Hør her, det er vigtigt at verden ser os ...at verden skal se os, egyptere...og lag mærke til at jeg aldrig bruger et andet ord en ‘egyptere’ ....Det er ikke rigtigt at kalde hinanden ved noget andet navn ...Vi er egyptere. Lad ingen spørge, ‘hvilken slags egypter er du? (udfra religiøs denomonation?)
Venligst....venligst...hør på mig ... med disse ord viser vi verden betydningen af ....vi åbner et rum for ægte håb og lys. Som jeg sagde har Egypten bragt et humanistisk og civiliseret budskab til verden i årtusinder, og vi er her i dag for at bekræfte, at vi er i stand til at gøre det igen. Jovist burde et humanistisk og civiliseret budskab endnu engang komme fra Egypten. Det er derfor vi ikke må kalde os andet end ‘Egyptere.’ Dette er hvad vi skal være - Egyptere, blot Egyptere, sande Egyptere!”
Og med et ekko af glædesråb og hyldester i baggrunden bekræftede han: “Det er rigtigt, hånd i hånd” Jeg ønsker blot at sige til Jer at om Allah det vil, om Allah det vil, skal vi opbygge vor nation sammen, tilpasse os hinanden, gøre plads for hinanden, og vi skal holde af hinanden ..elske hinanden, elske hinanden i dyb alvor, således af folk kan se....
Lad mig byde og igen ønske Jer, ‘Godt Nytår, Godt Nytår til Jer alle. Godt nytår til alle egyptere. Godt Nytår til Hans hellighed Paven.’ Mange tak... men jeg vil ikke tage mere af Jeres tid. Godt nytår!”
*) Michele Antaki was raised in Egypt and France. LLM of Law - University of Nice, France. PG Diploma of Conference Interpretation from the Polytechnic of Central London in Arabic, English, French. She was a UN interpreter in NY for 27 years in 4 languages.
http://www.americanthinker.com/articles/2015/01/egypts_sisi_first_president_ever_to_attend_coptic_christmas_mass.html#ixzz3ODVrJYO
