Da Anden Verdenskrig var slut var der efter sigende tykt med frihedskæmpere i Danmark, som man ikke havde lagt mærke til under selve besættelsen. Hvad der minder ikke så lidt om situationen i dag, hvor alle - vistnok lidt sent - nu påberåber sig at være Charlie. Om de ville gøre det, hvis det kostede noget, er en anden sag..
Blandt de få, der ikke sprang på Charlie-vognen iført stålhjelm og frihedskæmpernes armbind, var hædersmændene Mikael Jalving og Claes Kastholm. Førstnævnte har påpeget, at så længe masseindvandringen fra Mellemøsten fortsætter, vil jihadisternes grundlag bare vokse. Hvad der er elementært. Men ikke stuerent.
Claes Kastholm var lige så træfsikker, da han skrev, at folk som Carsten Jensen og Stig Dalager, (der stadig bedyrer, at ytringsfriheden ikke er truet), aldrig har skrevet noget, der kunne irritere farlige mennesker. Tværtimod. De støtter dem, og derfor kan de sige, hvad de vil.
En stemme, vi endnu ikke har hørt, er Lars Hedegaards. Han, der om nogen har betalt prisen for sine kompromisløse ytringer er ikke blevet inviteret af pressen eller DR, fordi han tilsyneladende ikke er Charlie. Hvad han i høj grad faktisk var. Nej, han var til gene for de rettænkende, så man valgte i stedet - aften efter aften - at invitere repræsentanter fra den Politiken, der under Muhammedkrisen lagde sig fladt ned og udbetalte en stor sum penge til folk, der påstod at være profetens efterkommere.
Blandt de få, der ikke sprang på Charlie-vognen iført stålhjelm og frihedskæmpernes armbind, var hædersmændene Mikael Jalving og Claes Kastholm. Førstnævnte har påpeget, at så længe masseindvandringen fra Mellemøsten fortsætter, vil jihadisternes grundlag bare vokse. Hvad der er elementært. Men ikke stuerent.
Claes Kastholm var lige så træfsikker, da han skrev, at folk som Carsten Jensen og Stig Dalager, (der stadig bedyrer, at ytringsfriheden ikke er truet), aldrig har skrevet noget, der kunne irritere farlige mennesker. Tværtimod. De støtter dem, og derfor kan de sige, hvad de vil.
En stemme, vi endnu ikke har hørt, er Lars Hedegaards. Han, der om nogen har betalt prisen for sine kompromisløse ytringer er ikke blevet inviteret af pressen eller DR, fordi han tilsyneladende ikke er Charlie. Hvad han i høj grad faktisk var. Nej, han var til gene for de rettænkende, så man valgte i stedet - aften efter aften - at invitere repræsentanter fra den Politiken, der under Muhammedkrisen lagde sig fladt ned og udbetalte en stor sum penge til folk, der påstod at være profetens efterkommere.
Og her må vi håbe for bladets medarbejdere, at hvis der kommer flere angreb på pressen, at det bliver Politiken, der bliver ædt sidst.
Ellers er pengene dårligt givet ud
Geoffrey Cain
