I forbindelse med omtalen af den svenske TV-børnetime om "Dansende Kønsdele" tog Ekstrabladet i København straks fat på en almen nedgøring af de gammeldags, dumme, indskrænkede forældre, som forargedes for ingenting, - noget ligegyldigt pjat.
Sådan ser det måske ud for en overfladisk iagttager. Og det er også meningen fra dem, der står bag. Sagen handler i virkeligheden ikke om barnlige tegninger, der hopper rundt. Det handler derimod om et højt-placeret politisk program til nedbrydning af Vestens demokratiske stater.
Det har rødder i den kommunistiske ideologi, der vil fjerne den gamle naturlov fra tidernes morgen: at opdragelsen påhviler forældrene. Kommunismen holder (naturligvis) på, at det eneste rigtige er statsopdragelse og politisk oplæring så tidligt som muligt, så alle kan formes ens.
De (oprindeligt set) marxistiske angreb på forældremyndigheden er taget til op igennem anden halvdel af 1900-tallet, og nu har EU et afgørende angreb i gang: en påtvungen sex-undervisning fra tidligst mulige alder, som forældrene ikke kan forhindre.
Det er indirekte det angreb, Ekstrabadet promoverer, når de henviser til en artikel af Bent Falbert: "Svenskerne forbyder danske børns mening om kærlighed" (læs mere korrekt: ...om sex")
"Man tror, det er løgn. Men det er kommet så vidt, at de skøre svenskere har fjernet en uskyldig dansk bog fra markedet - bag forfatterens ryg. Den består af en række muntre citater af mindreårige danske børn, som fortæller om deres opfattelse af kærlighed.
Den svenske udgave hedder ’Børns tanker om kærlighed’, og navnlig to af citaterne har bragt sarte svenske sjæle i kog. Her er de:
’To kvinder kan sagtens gifte sig med hinanden, men så er de voldtaget.’Det stammer fra Henrik, otte år.
Det andet er sagt af Jakob, otte år: ’Hvis to kvinder gifter sig med hinanden, er de ludere.’"
Spydpigen: Ingen skal bilde mig ind, at børn og børn imellem snakker om sex. Men man kan naturligvis hjælpe dem til det. Vi har i dansk TV haft program med sjove replikker fra børn. Det var absolut sobert, så det er ikke nødvendigt at snuske det til.
Den af Bent Falbert nævnte bog er skrevet af Grethe Dirckinck-Holmfeld og indgår i hendes serie ’Fra børn til voksne’. Idéen er at lade ganske unge skolebørn udtale sig om alle mulige forhold i livet - uden censur.
Videre skriver Ekstrabladet:
Vulkansk raseri
Ovennævnte "to pudsige udtalelser om lesbiske har tændt et vulkansk raseri i en række svenske kvinder, som udstøder lava i hysterisk toneleje i diverse sociale medier." Aggressionerne er vokset meget langsomt. For bogen udkom i 2002 og var blevet en bestseller, som er genoptrykt flere gange. Den er solgt på svensk i 64.155 eksemplarer. Men først her i foråret 2014 blev de upassende citater opdaget og angrebet af forargede lesbiske kvinder. Ja, det skyldes jo nok, at det først var i foråret 2014, at det kom frem, hvad al denne sexsnak skulde bruges til: styrke EU's magt ved at nedgøre forældregenerationen.
Den svenske Læserstorm medførte, at forlaget Bonnier skyndsomst trak restoplaget tilbage fra boghandlerne allerede i forsommeren. Forlagets kommunikationschef Katarina Arborelius virker skrækslagen over, at kritikken skal skade Bonnier. Hun siger brødebetynget til dagbladet Kvällsposten: ’Vi beklager virkelig og forstår de reaktioner, der er kommet som reaktion på bogen. Vi er taknemmelige over at være gjort opmærksom på dette. Vi beder omgående vore kunder om at inddrage bogen i de tilfælde, hvor den stadig er til salg.’
Forfatteren ikke spurgt
Forfatteren Grethe Dirckinck-Holmfeld har besynderligt nok ikke fået besked om, at hendes bestseller er inddraget af forlaget i Stockholm. Hun opdagede forleden balladen helt tilfældigt, da hun surfede på nettet.
Grethe har udgivet over 20 af den slags bøger med børnecitater og er himmelfalden over, at den kan forarge sarte svenske kvindesjæle: ’Jeg har nu bedt min agent, der står for udlandssalg af serien, om at forlange en forklaring af Bonnier. Jeg har ikke forgrovet børnenes udtalelser, men taget dem på bånd og gengivet dem præcis, som de faldt. Det er jo hele meningen med bøgerne’, fortæller hun.
’Jeg har talt med børnene om deres opfattelse af kæresteliv, utroskab, jalousi, sidespring samt det gode og dårlige ved at være forelsket. Det er besynderligt, at voksne svenskere kan blive så ophidsede over noget, små danske børn har sagt.’
Spydpigens kommentar til Ekstrabladets svada:
Måske slægtsskavank?
Gregers Dirckinck Holmfeldt (f.1932), med adelstitlen Baron, spillede en vigtig rolle for 68'ernes mange politiserende børneteatre, som både de kommunist-påvirkede socialdemokratiske ministre og professor Kela Kvam ved det teatervidenskabelige Institut ved Københavns Universitet støttede. Forældre holdt sig dårligt underrettet om forestillingerne og forstod ikke at stykkernes titler manipuleredes, så de lød som gamle harmløse eventyr.
Gregers Dirckinck-Holmfeldt var ikke altid lige omgængelig over for sine kolleger. "Han forpester luften", lød det, og så måtte både programdirektør, Hans Jørgen Jensen, og kulturafdelingens chef, Werner Svendsen, tage affære.
Langt værre var det med "Uacceptabel journalistik", som Werner Svendsen, da Gregers Dirckinck-Holmfeldt blev grebet i falsk fremstilling af forholdene angående grænsekontrollen. i "Lørdagskanalen" Hans formål var at ville sværte grænsepolitiet som værende "racistisk", men han blev afsløret, (Berlingeren marts 1986)
