Da Sverigedemokraterne forlod Storkyrkan under den kommunistvenlige biskop Eva Brunnes politiske bebrejdelser, himlede flere medlemmer fra 7-partiet op om, at det var en fornærmelse mod kongen.Var det det?
Havde han ikke personlige erfaringer, som gjorde, at han havde indsigt i de venstrevredne kræfters fordulgte uforskammetheder?
Hvordan var det f.eks. med sagen angående kongens besøg i Brunei 2004? Her er lidt repetition fra et tidligere indlæg her på bloggen 10.5.2007:
Rævestreger mod den svenske konge!
…………..
Knapt havde den svenske konge med pæne ord takket sin vært, den enevældige sultan over Brunei, før ukvemsord fyldte avisspalterne hjemme med krav om undersøgelser og kongens afgang.Men der kom ganske pæne ting frem!Hvormange såkaldte ”spontane” demonstrationer og oprør i verden er ikke planlagt i forvejen? Åbenbart også dette angreb på den svenske konge: en opposition i Sverige krævede kongen afløst af en folkevalgt præsident.Ifølge Sveriges regeringsform skal statsministeren have en samtale med kongen, før denne tager på et statsbesøg, men det ignoreredes. Daværende socialdemokratiske statsminister Göran Persson lod sin udenrigskyndige statssekretær, Lars Danielsson, ordne sagen. Udenrigsministeriet skrev papirerne til kongens information og brug i Brunei. Heri hed det: ”Sultanen siges personligt at tage del i forholdene forskellige steder i samfundet ved at aflægge spontane besøg... Mange vælger at henvende sig direkte til sultanen med sine problemer... Dette engagement i menneskers hverdag turde have bidraget til den popularitet som sultanen synes at nyde.. Sultanen har opmuntret til øget åbenhed...”.Rejsen gik først til Vietnam. Efter at kongens medrejsende udenrigsminister havde rost den kommunistiske stat, fortsatte kongen rejsen - uden minister.Kongens tak for modtagelsen i Brunei lød som hans egne betragtninger, og det troede massemedierne åbenbart. De faldt over ham med bebrejdelser om, at han ikke havde læst sine lektier, men - tvært imod! Han havde fulgt instrukserne næsten ord til andet, så balladen kom bag på kongen. Nogen forsøgte åbenbart at få ham i fedtefadet.Nævnte statssekretær, Lars Danielsson, deltog ivrigt i massemediernes angreb uden at afsløre sin rolle i sagen: Kongen fik et ”fuldt ud lødigt materiale” med sig, sagde han, og jeg tror ”at vi har været ganske dygtige”. Senere mente Danielsson, at man skulle lade sig nøje med kongens forklaring, men at Sveriges konstitution burde tages op til diskussion.At blive af med en populær konge er ikke let. Med fixfaxerier kan det måske lykkes. Monarkier kræver national suverænitet. Det passer ikke ind i en planlagt feudal EU-stat.”Vi har været ganske dygtige”! sagde statssekretæren.Tja, det er som man ta´r det! Rigtige rævestreger kan sjældent afsløres! Det her var pinligt!Kilde: Redaktør Carin Stenström, Världen idag nr. 9, 2004)
