Før første gang i den tid, jeg har arbejdet politisk med indvandringen, blev jeg søndag 30.10. bange for fremtiden og for, hvordan det skal gå Danmark.
Jeg var til Hizb ut-Tahrirs konference i Bella Centret og fik bekræftet, at muhamedanerne ikke ønsker integration i Danmark.
Det stod klart lige fra begyndelsen. Nu skal man ikke tro, som vi er blevet påduttet, at Hizb ut-tahrir er en lille gruppe separatister. Der var flere tusind, og de talte på alle muhamedaneres vegne.
Af talerne fremgik, at de er kommet for at blive og for at kræve deres ret til islam, som de anser for den eneste sande religion, og som de er kommet for at udbrede med deres forfædre som forbillede. Deres forfædre drog ud i handelsøjemed, men deres overordnede mål var udbredelse af islam, og dette mål skal alle muhamedanere forfølge. Derfor vil de ikke tage imod Vestens udstrakte hånd til dialog. Det opfattes som en lumsk tilsnigelse for at få muhamedanerne væk fra deres sande vej, islam, og de ville heller ikke høre tale om tolerance, som er en hån mod alle muhamedanere, og demokrati var helt udelukket.
Islam er sandhedens vej, siger de med fast overbevisning, og den binder alle muhamedanere sammen i et stort globalt netværk, og man undlod ikke at sige, at Vesten var fordærvet og rådden. Islam er kommet til Vesten for at redde Vesten, og derfor står alle muhamedanerne sammen som en betonklods for at stå ved islam uden vestlig indflydelse, altså uden integration, som kun får muhamedanerne væk fra den muhamedanske identitet. Her finder vi nok forklaringen på, at integrationen i Danmark går så dårligt, som den gør, og derfor er vore penge til integrationen spildte. De understregede, at Vestens frygt for islam var begrundet, og det må man vist give dem ret i, efter at det på konferencen kom frem, hvor etablerede og stålsatte de i virkeligheden er. Danske politikere undlod at komme til konferencen, og det var sandelig en skam, for her kunne de lære, hvor langt islamiseringen er kommet i Vesten.
Vi skal ikke længere underkende muhamedanerne. Det har vi gjort alt for længe, og det gør politikerne stadig. Muhamedanerne har dygtige demagoger og er godt organiserede i et stærkt internationalt netværk, hvor alle muhamedanere er solidariske med hinanden, også med taleban og al Qaeda, for disse følger efter muhamedanernes opfattelse sandhedens vej. Invasionen i Irak og Afghanistan anses for angreb på islam, og befolkningen har ikke brug for at blive "frelste".
Genopbygningen i Afghanistan er vestlig forsøg på at ødelægge den islamiske identitet, ogopbygningen af landet blev ikke omtalt positivt. Afghanske kvinder behøver ikke at blive beskyttet af Vestens forplumring. De er lykkelige, fordi de følger deres guddommelige sti: At passe hjemmet, og andet skal de ikke gøre, for det gør dem bare lige så syge som Vestens kvinder, der har brug for hjælp, sagde man. Vestens kvinder er de undertrykte, for de bruger tid på uddannelse og arbejde. De bør i virkeligheden antage islam for at få det optimale ud af deres liv, mente man.
Er der nu nogen, der er i tvivl om, hvad indvandringen fra muhamedanske lande medfører af ulykker for Danmark? Er der nogen, der er i tvivl om Danmarks fremtid, hvis vi bliver ved med at lukke folk fra islamiske lande ind i landet? Hvornår slutter den galimatias? ?Vi er mange?, sagde de, ?og vi bliver flere?. Ja, de bliver flere, hvis ikke indvandringen bremses. Vi må vende tilbage til Glistrup, som sagde, at ingen muhamedaner skal betræde den danske jord. I dag forstår man, hvad han mente.
Åse Clausen Bjerg
Kilde: Nordjyske Stiftstidende
http://www.nordjyske.dk/ditnordjyske/forside.aspx?ctrl=10&data=53%2c3685690%2c5%2c3
