Pia Kjærsgaards ugebrev- mandag den 18. oktober 2010:
Multi-kulti på tilbagetog i Europa For ikke længe siden var den multikulturelle ideologi stadig en fast bestanddel af de europæiske regeringers tankegods. Monokultur var yt – multikultur var in. Ganske vist blev befolkningerne ikke hørt, men deres mening var også fuldstændig ligegyldig. Og i det omfang de endelig kom til orde, blev deres holdninger mødt med foragt og beskyldninger om racisme og fremmedhad. Den multikulturelle ideologi lever stadig i bedste velgående, men den bliver mere og mere flosset i kanten i takt med de tiltagende problemer i ghettoer og den øgede islamisering af det offentlige rum. Ingen dag går uden nye historier om problemer med indvandrere.
I Tyskland sprængte det tidligere bestyrelsesmedlem af den tyske forbundsbank, socialdemokraten Thilo Sarrazin, en bombe i den offentlige debat med bogen ”Deutschland schafft sich ab” (Tyskland afskaffer sig selv), som er en særdeles kontant afregning med årtiers forfejlet tysk indvandringspolitik. Der lød et forargelsens ramaskrig over bogen. Ja, selv forbundskansler Angela Merkel tog i skarpe vendinger afstand fra bogens budskab – i den forbindelse skal det retfærdigvis tilføjes, at Sarrazin tog helt og aldeles fejl, ved at tillægge forskellige racer særlige egenskaber, og at han blandt andet nævnte jøderne. En ting, han senere selv klart fortrød. Men trolden var ude af æsken. Til forbundsbankens store lettelse valgte Sarrazin at træde frivilligt tilbage – mens det socialdemokratiske parti, SPD, indledte en eksklusionssag. Sarrazin behøver ikke at bekymre sig. Han har alligevel nået tilbagetrækningsalderen og udtalte selv, at han aldrig ville have skrevet bogen, hvis han stadig havde sin karriere foran sig. Samtidig kan han glæde sig over, at bogen er blevet flået ned fra hylderne, og at den første udgave på 25.000 eksemplarer forsvandt som dug for solen – det andet oplag på 800.000 eksemplarer ligeså. Når selv Tyskland begynder at diskutere konsekvenserne af indvandringen, er det et positivt tegn, fordi den offentlige debat i dette land siden Anden Verdenskrig har været fastfrosset i politisk korrekthed og fortielser på grund af fortidens ugerninger. Men nu kan kritikken af den fejlslagne integration ikke længere undertrykkes, og forbundskansler Merkels seneste udmelding om, at multikulturalismen i Tyskland er slået fejl, er yderligere et bevis på, at linjerne i Europas syn på islam har rykket sig.
I Frankrig og Holland har man indført forbud mod burkaer i det offentlige rum, mens man i Belgien taler om at gøre det samme. Dansk Folkeparti har ønsket oplysninger om, hvordan et sådant forbud kan gennemføres i Holland, når det ikke kan lade sig gøre i Danmark. Tendensen er klar: Europa er ved at få nok af islam i den fundamentalistiske version. De nye ”højrefløjspartier” har medvind, fordi de som de eneste lytter til befolkningernes bekymringer.
Kast et blik over Øresund og se på Sverige. Her lykkedes det for Sverigedemokraterne at indtage Riksdagen med 5,2 procent af stemmerne og tyve mandater. Og uanset hvor meget det officielle Sveriges politikere vasker hænder og tager afstand – og uanset hvor mange demonstrationer, der afholdes af den ekstremistiske venstrefløj – er Sverigedemokraterne kommet for at blive. Fordi deres fremgang er udtryk for et hårdt tiltrængt opgør med den kvælende politiske korrekthed, som gennem årtier har tvunget den svenske befolkning i knæ. Tryk avler modtryk. Et problem forsvinder ikke af at blive fejet ind under gulvtæppet. Overalt i Europa er befolkningerne vågnet op til en hverdag, der befinder sig lysår fra de paradisiske løfter om et multikulturelt samfund i harmoni med sig selv. I stedet oplever de kriminalitet, parallelsamfund med egne love og regler, som end ikke politiet tør betræde – og en islamisme på aggressiv fremmarch. De etablerede partier har overalt i Europa siddet som passive gamle tanter og set til, mens udviklingen har gået sin skæve gang. Hver gang befolkningerne har protesteret, er de som uvidende og uvorne børn blevet mødt med en belærende pegefinger. Nu går den bare ikke længere.Men det bliver spændende at se, hvilke konsekvenser forbundskansler Angela Merkel drager på grundlag af konklusionen om multikulturalismens fallit.
De første tiltag er allerede taget.
Mon det giver sig udslag i en strammere indvandringspolitik, eller har EU-Domstolen i virkeligheden for længst sat en stopper for selvstændig handling i medlemsstaterne?
At Tyskland som EU´s største medlemsland langt om længe er begyndt at erkende, at integrationen er mislykket, kan kun tolkes som et sundhedstegn. Det bliver svært at vende tilbage til de gamle tilstande – det må selv socialdemokrater og socialister indstille sig på.
Med venlig hilsenPia Kjærsgaard
