En stor overskrift hen over siden i avisen ”Världen idag” 20/10 fortæller mig, at der ikke er nogen teologi bag ”Sverigedemokraternes Kirke”. (Der sigtes ikke til nogen kirkebygning, men til deres kirkeopfattelse). Og den, der fremsætter denne skrækkelige, græsselige, gyselige, grufulde historie er en missionspræst og fil.dr. i samfundsvidenskab, Anders Strindberg.
Ingen teologi! Jamen! Arme mennesker! Jeg som gik og troede, at deres teologi var den almen svenske lutherske teologi, den, hvori Den augsburgske Bekendelse kræves overholdt af vore præster og biskopper.
Nå, det gør disse kirkefolk jo heller ikke. Kirkerne lod sig i høj grad påvirke af Sovjets propaganda under Den kolde Krig og Jesu budskab om kærlighed blev blandet op med marxistisk solidaritet. Sverigedemokraterne ønsker kirken tilbage til dengang, da den repræsenterede den svenske enhedskultur, men det må de åbenbart ikke ønske: Den svenska kyrkan slutade ”vara en bærare av enhetskulturen”, siger Strindberg og fremhæver kirkens splintrede situation, det ringe antal kirkebesøg og det sønderslagne fællesskab. Han angriber Sverigedemokraterne for at være imod andre religioners indflydelse hvormed han givetvis hentyder til den politiske ideologi ”islam”, der elsker at kamuflere sig som religion.
At Sverigedemokraternes hylder kernefamilien og har en proisraelsk holdning har ikke det fjerneste med kristendom at gøre, mener Strindberg. Det er bare smart! Nu véd du så det, kære læser, hvis du også går ind for kernefamilien og staten Israel.
Hvis islam skal kaldes religion, så er det den ondeste og hårdeste religion i verden. Ingen steder står det, at begrebet ”religion” skal indebære noget godt og
være til lykke og glæde for menneskeheden. Det er bare en opfattelse vi har fået gennem kristendommen, hvad enten vi tror på Vorherre eller ikke. Dengang man havde historie i skolen hørte man om guden Baal, der skulle have menneskeoffre. Ligesom Aczeternes Gud. Og andre. Satanskult og sexkult er vel også religioner.
Fri os fra det Onde!
