oktober 02, 2010

Imams Opfordring til Vold i Odense

Dansk Folkepartis medlem af Folketingets integrationsudvalg Martin Henriksen stiller en række spørgsmål i Folketinget på baggrund af en artikel i Information der beskriver, hvordan en odenseansk imam i byens største moské tilsyneladende har opfordret til vold mod blandt andet shia-muslimer.- Det er bekymrende og trist, at vi har tilstande i Danmark, som folk flygter fra andre steder i verden. Kommunerne og regeringen bør gøre meget mere for at komme den her slags sager til livs. Derfor beder jeg justitsministeren redegøre for, hvilket kendskab politiet i Odense har til de voldssager, der omtales i artiklen, og om man er opmærksomme på, at voldssagerne kan være forbundet med den pågældende imams prædikener, siger Martin Henriksen.Martin Henriksen spørger samtidig indenrigsministeren, hvilke initiativer Odense Kommune har truffet i relation til imam Abu Alamins hadfyldte prædikener.- Det er klart, at hvis en kommune bliver opmærksom på, at der er en radikal imam, som ser ud til at sætte sig tungt på magtudøvelsen i et boligområde og samtidig bruger denne indflydelse til at kalde tæskehold ud til folk, han er uenig med, så er det en meget alvorlig sag, og det må selvfølgelig få alle alarmer til at ringe, siger Martin Henriksen.Martin Henriksen vil samtidig bruge sagen fra Odense til en gang for alle at få regeringen til at droppe samtaler med imamer om integration.- Det nytter ikke noget. Vi må bare se i øjnene, at imamerne i Danmark modarbejder integrationen. De har det sigte at fastholde muslimerne i uvidenhed om de vestlige samfunds forcer og samtidig forsøge at få dem til at blive endnu mere dogmatiske i deres fortolkning af islam. Vi skal bruge andre kanaler til at nå frem til de muslimske borgere end imamerne. Det må tiden snart også være inde til at både regeringen og venstrefløjen forstår, siger Martin Henriksen.


Kilde: PRESSEMEDDELELSE fra DF, Christiansborg, den 2. oktober 2010/kkb