Lars Hedegaard:
Sådan tager de landetEn svensk kammerat ringede i går. Han var fortvivlet. I årtier har han levet med sin kone i en lille landsby med et par hundrede indbyggere. På den anden side af gaden ligger et stort, tomt hus, der nu skal indrettes til hjem for "uledsagede flygtningebørn". Dem vrimler det med i Sverige. Ingen undersøger, hvor gamle, de er, selv om de har lange skæg og ser ud til at være 40. Når de har fået opholdstilladelse, meddeler de indvandringsmyndighederne, at de for resten har et par koner og nogle børn hjemme i Muhammedanien, der nu har krav på familiesammenføring. Og det får de. Snart er den lille by muslimsk.
Kan jeg gøre noget ved det? spurgte min ven. Formentlig ikke, svarede jeg, med mindre du kan opmane dine naboer til at gå til modstand. Men det tør de ikke, sagde han. De har ingen anelse om, hvad islam går ud på.
Hvad med at appellere til deres økonomiske interesser? sagde jeg. Er I ikke klar over, at jeres huse vil falde gevaldigt i værdi? I vil aldrig kunne sælge dem, med mindre I udbyder dem til spotpris. Og skulle I ønske at flytte fra det nye muhammedanske område, har I ikke en chance. Ingen bank vil låne jer penge, fordi jeres hus intet er værd.
Dermed sluttede samtalen.
