oktober 23, 2016


Lars Hedegtaard

Åbent brev til Pernille Vermund:

Har du set min opdatering neden for – "Sådan tager de landet"? Mig bekendt er der ikke noget parti – med delvis undtagelse af Dansk Folkeparti – der for alvor har taget fat i dette problem. Ellers mener de alle, at vi skal sprede de muslimske indvandrere over hele landet, således at de er til stede i hver eneste afkrog og hver eneste landsby. Manøvren ledsages af den sædvanlige propaganda: Det vil være godt for integrationen, og det vil være godt for danskerne, at de på den måde kan lære vore nye borgere at kende.De skal naturligvis ikke til Søllerød eller Gammel Holte, hvor der er særlige hensyn at tage.
Det kan forekomme håbløst at gøre noget ved det. Men hvis man nu prøvede at forklare husejerne, hvordan det vil påvirke værdien af deres ejendom at have en masse tørklædekvinder og hellige mænd med sort skæg til at bo dør om dør – eller at have en moske i nærheden – ville de måske vågne op og spørge deres politikere: Hvad skal vi med dem?
Er det noget for Nye Borgerlige at beskæftige sig med? I går jo ind for den private ejendomsret og herunder borgernes ret til at beskytte værdien af deres ejendom.
Fordelen ved denne tilgang er, at vi ikke behøver at snakke om "tonen" i debatten, men kan koncentrere os om noget folk forstår.