oktober 10, 2016
Hvad siger folket?
Italienerne skal til folkevalg om deres grundlov den 4. december
Nej, Nej og 100.000 gange NEJ. Her er grunden til at stemme NEJ til grundlovsforslaget i december.
Fra Lisistrata Redaktionen
At stemme NEJ til den foreslåede ændring af grundloven er en simpel handling af sund fornuft og logik, ud over kærlighed til fædreland og medborgere, for den italienske grundlov er resultatet af en gennemgang af fuldkommen demokratisk natur, som begyndte i slutningen af 1947 og er blevet fuldført gennem disse personer, som objektivt set ikke har noget til fælles med de aktuelle snakkehoveder i det italienske parlament, som styres af en formand for rådet som ikke engang er valgt parlamentarisk. Det afslører, at dette ændringsforslag af grundloven, som forventer et JA er en diktatorisk handling i absolut nihilisme, da den forudser demokratiets død, den totale afvisning af folkets suverænitet og nationens suverænitet, som nu, hvor EU er stiftet, i rigt mål er blevet udplyndret.
For at være mere præcis har jeg hentet hjælp hos Vikipedia for at give læserne en smule kundskab om den italienske grundlov, den ægte, som er resultatet af erfaringerne fra årelang kamp, krig og diktatur.
Kik på navnene og et kort historisk resumè, så I forstår hvor barbarisk og diktatorisk Renzis og hans "messedrenges" forslag er, kun interesserede i magt og ikke i frihed og italienernes fundamentale rettigheder, mens de burde tjene folket og ikke blive en Stalin, Hitler, Saddam, Kim Jong-un, Mao, Gheddafi, Pol pot ecc.
Kommissionen blev oprettet den 15. juli 1946 og skulde have afsluttet sit arbejde inden den 20. oktober samme år, men forlængedes på grund af den alvor, den krævede, til den 22. december 1947, da alle de implicerede medlemmer - i alt 556 "statsmænd" - til slut godkendte den. Fem dage efter godkendelsen af de 139 artikler og de relative bemærkninger offentliggjorde den liberale Enrico De Nicola, som provisorisk var blevet valgt til formand, denne grundlov, som han lod træde i kraft fra den første januar 1948.
Oversat af Gertrud fra bloggen Lisistrata.