Jeg har i dag modtaget denne hilsen fra en ægte ærlig dansker
Kære Gertrud,
Tak for dine mails.
Noget provokeret af Pind m.fl. Har jeg skrevet nedenstående.
Kristendom og Danskhed kan efter min mening ikke skilles ad. Den diskussion, som vi har været vidne til i de senere år og især de sidste måneder, om, hvad det vil sige at være dansk, finder jeg latterlig og tom. Hvis nogen spørger mig, hvad det vil sige, at jeg er dansker, så mangler jeg ord. Jeg kan nævne en række symptomer. Men det er insufficient. Det samme kunne jeg sige om min Kristnetro. Det stikker langt dybere. Men jeg ved, at jeg til min inderste bloddråbe er Dansker, og jeg ved, at jeg er Kristen, tak være, at en af vore konger i forne tider besluttede, at hans land skulle være et Kristent land, og at han og hans folk skulle leve under den Kristne Guds velsignelse. Til dette blev min forfædre døbt, og til denne arv blev jeg selv døbt, og jeg har bekræftet det ved min konfirmation, og jeg må hvile i Guds løfte om, at han vil være min hyrde, som han var det for Kong David(Sl:23). Men definere det, kan jeg ikke. – Når mine søskende og jeg som store børn og glade unge under sang hejste vort smukke flag i haven i vort hjem søndag morgen, så var det i bevidsthed om, at det som korsbanner vidnede om vor tro og om Jesu blodige pris for vor forløsning og om blodige kampe for at bevare Danmark som et frit og Kristent land. – Vi vidste, at vi var Danske, og vi vidste, at vi var Kristne. Det var en selvfølge, og det hørte sammen. – Tænk her også på Ruth. Først da hun bekender: ”Din Gud skal være min Gud”, var hun og Naomi fælles i tro og nation. Da var der tale om sand integration. Hun er det smukkeste og den mest sande eksempel på integration, jeg kender. Den pladdertale om, at ”jeg føler mig som dansker”, giver jeg ikke meget for, sålænge stumper af Muhammed og Allah følger med. Bekendelsen: ”Din Gud skal være min Gud!” er afgørende. Kristendom og Danskhed kan ikke skilles ad. - Skulle jeg med min forstand vælge, hvilken religion jeg ville have, så ville jeg vælge Kristendommen, fordi den er den eneste religion, som rummer kærlighed. Som salmedigteren Chr. Richardt skriver: ”Mellem alle Verdens røster, din er ene den, som trøster”.(DdS.484). - -
Så kort og så klart. - - Vend også tilbage til min redegørelse om Satans kamp mod Gud.
Jeg sender dig de venligste hilsener og tanker – Jørgen Dahl Grønbæk
