Antropolog Britta Mogensen har skrevet om de forfærdelige ulykker, der kan ramme vore umodne nordiske pubertetspigebørn med vore fejge politikeres fulde accept:
Pigebørn er i puberteten ofte både fjantede og romantiske og slet ikke giftemodne. De har endnu ikke tjek på verdens ondskab. Derimod alt for ofte høje tanker om sig selv, deres viden og deres formåen. De bliver tilmed ofte støttet i denne opfattelse af ”socialarbejdere” og psykologer, der understreger, at børnene da selv skal bestemme og ellers ”bare flytte hjemmefra”.
I sådanne umodne børns tankeverden gælder nogenlunde de samme regler om det at gifte sig, Går det ikke som ønsket, kan man ”bare flytte”.
Men sådan er det ikke i kvindernes islamiske verden. De kan ikke ”bare flytte”. De kan ikke blive skilt uden mandens accept. Aldrig. Eller rettere kun når døden skiller dem ad. Og det gør døden så ret tit. Det ordner manden! Han kalder det en ”ære”.
Barnebruden forstår ikke, at hendes bryllup er indgangen til et livslangt, ydmygende slaveri under sin islamiske ægtemand eller en anden mand i hans slægt.
Britta Mogensen
Human Rights Service, Norge
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Spydpigens kommentar:
Kære læsere,
har I tænkt over hvad det indebærer, at samfundet godtager voksne mænds ægteskaber med børn?
Det drejer sig ikke kun om 17- eller 14-årige piger. Der er rædselsberetninger om mindre børn, som dør i blodig brudeseng. Barnebrude åbner for pædofili med alt hvad denne last kan indebære.
Gertrud
