Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune har vedtaget forslag til en lokalplan ”Vibevej 25”, som rummer en moské i en gammel fabriksbygning. Ejeren af denne ejendom, den muhammedanske forening Ahlul Bait (som har i alt 68 centre i verden),
ønsker at bygge en rigtig moské.
Vibevej ligger i det ghetto-agtige Nörrebro omgivet af rovfugle som ørnevej og glentevej
Ordet lokalplan må ikke misforstås. At kommunen har vedtaget forslag til lokalplan betyder ikke, at ejeren til Vibevej 25 har fået byggetilladelse til en moské. Der er høring om lokalplanen i tidsrummet 28/4 til 30/6, hvor alle borgere kan fremsætte kommentarer.
Kommunen holdt borgermøde om det i går 2/6, og det gik ret livligt til. Der var mødt en del islamiseringsmodstandere op samt en del exiliranere, som under ingen omstændigheder vil have det iranske præstestyre inden for Danmarks grænser. Det turde være en kendt sag, at det ikke bare kan komme til at koste os danskere vor frihed, men kan koste disse ”ægte flygtninge” livet. Irans brutale magtregime helmer ikke. Der var da også alvorligt mundhuggeri imellem de to muslimske fløje, som åbenbart havde været i voldeligt opgør med hinanden få dage tidligere. Det er naturligvis kun en smagsprøve på, hvad der vil komme, hvis moskéen bliver gennemtrumfet.
Mange påtalte det uhyrlige i, at moskébyggeriet skal komme fra Iran, og mindede os om de videofilm, vi har set fra regimes nedkæmpning af befolkningen, men indsigelserne fejedes væk af kommuneforvaltningen. Det rager ikke dem, hvor pengene kom fra.
Og hvad angik udseendet af en moské med höje minareter, så havde man jo andre fremmede indslag i byen, som f. ex. den russiske kirke i Bredgade
Flere muhammedanere krævede høring med politikerne og ikke bare med kommunens kontorpersonale. Man måtte på mødet kun ytre sig om moskéforslaget, hvis det angik teknik og miljø som P-plads, støjniveau, trafikvanskeligheder, skyggen for solen etc.
Dér kom de alligevel til kort med tekniken!
En publikummer forlangte nemlig en redegørelse for, hvordan et åndeligt begreb som tro kan være afhængigt af mursten til teknik og byggeri.
Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune har vedtaget forslag til en lokalplan ”Vibevej 25”, som rummer en moské i en gammel fabriksbygning. Ejeren af denne ejendom, den muhammedanske forening Ahlul Bait (som har i alt 68 centre i verden),
ønsker at bygge en rigtig moské.
Vibevej ligger i det ghetto-agtige Nörrebro omgivet af rovfugle som ørnevej og glentevej
Ordet lokalplan må ikke misforstås. At kommunen har vedtaget forslag til lokalplan betyder ikke, at ejeren til Vibevej 25 har fået byggetilladelse til en moské. Der er høring om lokalplanen i tidsrummet 28/4 til 30/6, hvor alle borgere kan fremsætte kommentarer.
Kommunen holdt borgermøde om det i går 2/6, og det gik ret livligt til. Der var mødt en del islamiseringsmodstandere op samt en del exiliranere, som under ingen omstændigheder vil have det iranske præstestyre inden for Danmarks grænser. Det turde være en kendt sag, at det ikke bare kan komme til at koste os danskere vor frihed, men kan koste disse ”ægte flygtninge” livet. Irans brutale magtregime helmer ikke. Der var da også alvorligt mundhuggeri imellem de to muslimske fløje, som åbenbart havde været i voldeligt opgør med hinanden få dage tidligere. Det er naturligvis kun en smagsprøve på, hvad der vil komme, hvis moskéen bliver gennemtrumfet.
Mange påtalte det uhyrlige i, at moskébyggeriet skal komme fra Iran, og mindede os om de videofilm, vi har set fra regimes nedkæmpning af befolkningen, men indsigelserne fejedes væk af kommuneforvaltningen. Det rager ikke dem, hvor pengene kom fra.
Og hvad angik udseendet af en moské med höje minareter, så havde man jo andre fremmede indslag i byen, som f. ex. den russiske kirke i Bredgade
Flere muhammedanere krævede høring med politikerne og ikke bare med kommunens kontorpersonale. Man måtte på mødet kun ytre sig om moskéforslaget, hvis det angik teknik og miljø som P-plads, støjniveau, trafikvanskeligheder, skyggen for solen etc.
Dér kom de alligevel til kort med tekniken!
En publikummer forlangte nemlig en redegørelse for, hvordan et åndeligt begreb som tro kan være afhængigt af mursten til teknik og byggeri.
Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune har vedtaget forslag til en lokalplan ”Vibevej 25”, som rummer en moské i en gammel fabriksbygning. Ejeren af denne ejendom, den muhammedanske forening Ahlul Bait (som har i alt 68 centre i verden),
ønsker at bygge en rigtig moské.
Vibevej ligger i det ghetto-agtige Nörrebro omgivet af rovfugle som ørnevej og glentevej
Ordet lokalplan må ikke misforstås. At kommunen har vedtaget forslag til lokalplan betyder ikke, at ejeren til Vibevej 25 har fået byggetilladelse til en moské. Der er høring om lokalplanen i tidsrummet 28/4 til 30/6, hvor alle borgere kan fremsætte kommentarer.
Kommunen holdt borgermøde om det i går 2/6, og det gik ret livligt til. Der var mødt en del islamiseringsmodstandere op samt en del exiliranere, som under ingen omstændigheder vil have det iranske præstestyre inden for Danmarks grænser. Det turde være en kendt sag, at det ikke bare kan komme til at koste os danskere vor frihed, men kan koste disse ”ægte flygtninge” livet. Irans brutale magtregime helmer ikke. Der var da også alvorligt mundhuggeri imellem de to muslimske fløje, som åbenbart havde været i voldeligt opgør med hinanden få dage tidligere. Det er naturligvis kun en smagsprøve på, hvad der vil komme, hvis moskéen bliver gennemtrumfet.
Mange påtalte det uhyrlige i, at moskébyggeriet skal komme fra Iran, og mindede os om de videofilm, vi har set fra regimes nedkæmpning af befolkningen, men indsigelserne fejedes væk af kommuneforvaltningen. Det rager ikke dem, hvor pengene kom fra.
Og hvad angik udseendet af en moské med høje minareter, så havde man jo andre fremmede indslag i byen, som f. ex. den russiske kirke i Bredgade
Flere muhammedanere krævede høring med politikerne og ikke bare med kommunens kontorpersonale. Man måtte på mødet kun ytre sig om moskéforslaget, hvis det angik teknik og miljø som P-plads, støjniveau, trafikvanskeligheder, skyggen for solen etc.
Dér kom de alligevel til kort med tekniken!
En publikummer forlangte nemlig en redegørelse for, hvordan et åndeligt begreb som tro kan være afhængigt af mursten til teknik og byggeri.
