Lytter man til medierne, er det så godt som fastslået, at alle religioner egentlig har samme gud. At hævde det modsatte, anses for formasteligt og sekterisk, skriver den svenske avis ”Världen idag”.
Det er ikke ualmindeligt at antage, at alle religioner i virkeligheden er samme sag: der findes bare én Gud (hvis han/hun/den da findes), og det spiller ingen rolle, om man tilhører den ene eller den anden religion. Det er bare en smagssag. Alle veje fører til Rom.
Men lægger man an på saglighed, konstaterer man, at forskellene mellem kristendom og de andre religioner er fundamentale og uforenelige. Kernen i kristendommens væsen er påfaldende fraværende i de andre religioner.
Hvad angår islam deklarerer koran ganske vist, at Allah er barmhjertog, men kun mod de troende (= muslimerne). Alle andre skal tilintegøres: ”Oh I som tror, fortsæt jeres kamp mod de vantro naboer og lad dem se, at I er standhaftige og véd, at Allah er med dem, som gør sin pligt mod ham.” (Oversat fra arabisk af Muhammad Zafrulla Khan, New York 1997, Part 11, Kap. 9. sekt. 123).
I de følgende afsnit opfordres de troende til hensynsløst at kæmpe mod de ”vantro”. Allah kommer med sikkerhed at dømme mellem dem, der tror (=muslimerne), og jøder, sabianere, kristne, magere og afgudsdyrkere på dommens dag.” (Part 22, Kap. 17, sekt. 18).
Det ny testamente derimod taler om en gud, der elsker alle mennesker, uanset race eller farve.
Kan man tage fejl af den ene og den anden gud?
