På sin væg hænger man, hvad man kan lide. I mit klasseværelse på Gerlev Højskole i 70´erne havde man hængt plancher op i stor størrelse, affotograferet fra en svensk bog om idræt (direkte citater i citationstegn, resten er resumé):”Idræt er politik”. Idræt kan aldrig blive upolitisk. ”Idrætsforbundet forsøger derfor at sætte idrætten ind i et mønster for kampen mod kapitalismen. Og det kan kun blive en kamp for socialisme”. Derfor var det naturligt at deltage i Båstad og demonstrere mod Chile-tennisspillerne.
”Det vigtigste for en kapitalist er at tjene penge på de varer, som produceres i hans fabrikker”. – Også den borgerlige idræt er blevet en vare. Der er konkurrence. Og der er megen reklame om idrætsredskaber og reklame i forbindelse med idræt. Idrætsforbundet stræber efter at udvikle nye og mere demokratiske former. Idrætten bør indgå i vor hverdag og liv. ”Kampen for et socialistisk samfund vil forandre idrættem”. ”Tendensen i den borgerlige idræt går imod ensidigt trænede individer”. Den opdeler os i køn, alder, vægt o.s.v. ligesom på arbejdspladsen.
”En socialistisk idræt må stræbe efter at formidle betydningen af to dominerende principper i idrætten: det maximale præstationskrav og konkurrenceprincippet.
I stedet må glæden ved at udføre forskellige bevægelser anses for det vigtigste. Sammen med arbejde og solidaritet”. Ved sportsstævner hejer man nationalt, men ”vi skal glemme, at Sverige ikke er en enig nation, men består af forskellige klasser, som ikke har fælles interesser.”
I begyndelsen af dette århundrede og ved første genoplivede olympiade i 1896 kunne alle deltage, men ”den moderne idræt er et produkt af det kapitalistiske samfund. I begyndelsen var det bare borgere, som havde tid til at drive idræt. Først da arbejderklassen havde tilkæmpet sig kortere arbejdsdag kunne idrætten blive en massebevægelse.”
Kilde: tidsskriftet AKTION nr. 10, 1979Mere om Gerlev Idræthøjskole
