Mens Jesper Langballe skal i retten for at have sagt noget om islamiske mord, bringer
bloggen 180grader en rapport fra de værst ramte æres-mordsområder i Tyrkiet. 13% voksne og 10 % unge har set æresmord blive udført. 26 % støtter idéen om æresdrab.
http://www.180grader.dk/Politik/tyrkiet-13-procent-har-overvaeret-aeresdrab
Det lyder horribelt, så det er ikke så sært, at en kommentar mener, at det ikke kan være rigtigt. Men…
Måske er det heller ikke æresmord alt sammen, men bare ”almindelige” mord, hvis man føder for mange pigebørn…
Den palæstinensiske bondepige, Souad, der mirakuløst overlevede et æresmord, og havnede i Vesten, hvor hun blev hjulpet til at skrive sine erindringer, afslører en hel anden verden og et helt andet tankesæt, som vi har svært ved at forstå.
Hun tvinger sig til at huske ting, hun har skubbet fra sig, gemt og glemt. Hun tvinger sig til at genopleve synsindtryk, der er forsvundet. Hendes mor havde født 14 børn, men hvor var de henne?
Og hun ser sin ”mor ligge på gulvet på et fåreskind. Hun føder, og tante Salima sidder på en pude hos hende. Jeg hører skrigene, både min mors og den lilles, og meget hurtigt tager min mor fåreskindet og kvæler den nyfødte. Hun ligger på knæ, og jeg ser ser barnet sprælle under skindet. Jeg ved ikke, hvad der sker bagefter; det er det hele, og jeg lammes af en frygtelig skræk.
Det er altså en datter, og min mor har kvalt hende ved fødslen. Jeg har set hende gøre det først én gang, og så siden en gang til. Jeg er ikke sikker på, at jeg selv så den tredje, men jeg fik det at vide. Jeg kan også høre storesøster Noura sige til mor:” Hvis jeg får piger, gør jeg det samme….”.
Det var altså sådan, mor slap af med de fem eller syv døtre, hun fødte…
Det var noget helt almindeligt, som ikke burde påvirke nogen. Ikke engang mig…”
Souad fortæller videre, hvordan disse barneoplevelser gør hende bange i sit eget hjem, bange for forældrene. Hendes nærmeste søster har det ligesådan.
Og hvor var søsteren Hanan blevet af?
Hun blev kvalt af deres eneste bror, Assad, efter familieråd. Åbenbart æresmord. Med telefonledningen om halsen. ”Hun havde hvide posebukser på og en kjortel, der gik hende til knæene. Hun var barfodet. Jeg så hendes ben spjætte, og jeg så armene, som slog min bror i ansigtet…”
Souad var kommet i det øjeblik med to små søstre. De skyndte sig væk, op i huset. ”Jeg ryster over hele hele kroppen. Jeg lukker os inde i værelset…
Så bliver vi alle tre siddende så stille som mus derinde meget længe. Jeg kan intet gøre, overhovedet intet andet end at tie efter dette rædselsoptrin.”
…
”Måske blev hun begravet sammen med de døde småpiger. Måske blev hun brændt og gravet ned i en skråning eller ude på en mark. Måske de smed hende ud til hundene? Jeg ved det ikke.”
”Det er ikke til at holde ud at tænke og sige det her, men for os derned var det sådan.”
Kilde: Souads bog ”Brûlée vive”, oversat til dansk ”Levende brændt. En autentisk beretning.”
