juni 27, 2010

Demokratiske Advokater

Ordet ”demokratisk” i ”Demokratiske Advokater” har samme farve som demokratiet i DDR Kina, Nordkorea, Cuba. Her er lidt spredte gamle notater om et par kendte ”demokratiske” advokater. NB det er altså ikke en eksakt og gennemarbejdet redegørelse!
Andre røde jurister er tidligere blevet omtalt på bloggen Spydpigen: Ole Espersen 14.1.2010 og 15.2.2010, Brydensholt 17.11.2008 og 10.6.2009

Chr. Vilhelm Hagens var også medlem af ”International Forening for Demokratiske Jurister”, MB-kandidat for DKP, repræsentant for Dansk-Tjekkoslovakisk Selskab, revisor for Dansk Cubansk Forening og advokat for DDR´s ambassade.
Han blev bl.a. beskikket som forsvarer for Solvognen efter dens indianerballade i Rebild i 1976, men langt vigtigere var den østtyske spionsag. Man var lidt luren ved at beskikke Hagens som forsvarer for Jörg Meyer og forhandlede for lukkede døre, men en afvisning ville være Berufsverbot. Det endte med, at Hagens blev én af to beskikkede advokater.
Hagens krævede at hans klient Jörg Meyer blev helbredsundersøgt af den vestrevredne psykiater Mogens Jacobsen for eventuelle psykiske skader på grund af isolationsfængsling.

Mistanken til Hagens var åbenbart ikke ubegrundet, for han blev grebet i at videregive kildemateriale fra en PET-rapport til et par journalister. Det gav ham det dobbelttydige øgenavn ”Spion-advokaten”. Han blev sigtet og dømt og fik derfor ikke beskikkelse til at forsvare Arne Herløv Petersen. Bent Christiansen, fra Land & Folk, skrev om Hagens i ”Muldvarpekrigen”, hvad der oprørte ham meget og som han til dels dementerede.

”Demokratiske Advokater”, ”Retspolitisk Forening” og ”Komitéen Karen og Rudis venner” arrangerede tilsammen en høring om isolationsfängsling i Grundtvigshus maj 1979 i anledning af den østtyske spionsag. Hvor det gjaldt om at få rejst en stemning imod politiet imod brug af isolationsfængsling.
I et radioprogram anbefalede Hagens varmt den marxistiske ”Dansk Retpolitisk Forening”, som ”alle advokater” ifølge ham var medlem af, og som var aldeles upolitisk.


Advokat Thorkild Høyer var MF-kand. for KAP (Kommunistisk Arbejderparti. Excluderet 1982), og førte flere sager for venstrefløjen: angående Todesgadespektaklerne, ”Byggeren”på Nørrebro, Kollektiverne Kokoo, Berufsverbot, fremmede, der stod til udvisning, blokadesagen fra Info, laboratoriesagen fra Glostrup, BZ-gruppen ved Mekanisk Musikmuseum etc. Det lykkedes ham tilsyneladende at mægle mellem rockergrupperne, selvom rockerfreden ikke holdt i længden. Han blev formand for Beskikkde Advokater Han ville endog føre sag for den sovjetiske systemkritiker Anatoij Marcenkos i Moskva, men afvistes af myndighederne derovre.

Han anmeldte lokalavisen ”Køgeegnen” 1978 for diskriminering , fordi den – så typisk dansk - lavede lidt harmløs sjov med et (angiveligt) tyrkisk skrevet brev. Til trods for anmeldelsen talte han for ytringsfrihed Skt. Hansaften i Fælledparken 1980.