Poul Bergs Antislam 1, vistes her 19. juni. (Spydpigen er desværre ikke humoristisk nok til at forstå fasanen, men andre gør).Antislam 2
”Nå, Paulus, så er det galt med mælkebøtterne igen, kan jeg se.”
”Altså, Gabriel! Du må ikke forskrække mig sådan. - Jeg havde næsten glemt dig, for det er jo et par år siden, du var her sidst. - Du er stadig forklædt som en fasan, ser jeg.”
”Ja, det påkalder mindst opmærksomhed her på dine breddegrader. Jeg har dog været her ofte, men du går ikke meget i haven, har jeg erfaret. Men vi skal videre med vort projekt!”
”Hvad har du nu på programmet?”
”Vi skal tage stilling til det med at stene kvinder. Vor største konkurrent har det på programmet, og det er en meget populær forlystelse hos hans tilhængere. Vi undgår ikke at have noget lignende.”
”Undskyld, Gabriel, men jeg finder det næsten umenneskeligt, selv om det kun er kvinder.”
”Jeg kender godt dine følelser, Paulus, og det har jeg taget højde for. Nu skal du høre: Mændene må i vor nye religion højst kaste to sten hver, og de får kun lov at deltage én gang i livet. De skal selv medbringe stenene, som de må betale af egen pung.”
”Der var lige noget, jeg ikke forstod. Sten ligger der da nok af – lige til at samle op. De koster da ikke noget.”
”Paulus, Paulus, hvor er du tungnem! Stenene kommer fra deres egen pung. Når mændene ankommer til steningspladsen, sidder der en række gamle kvinder, der er blevet arbejdsløse, fordi de ikke længere skal ødelægge små pigers kroppe og liv med glasskår eller barberblade. De har øvelsen i fingrene, så de kan hurtigt tømme posen på den ivrige testikelkasteraspirant.
Vi vil også undgå at skulle grave kvinden ned, og kasterne må ikke komme nærmere end 13 favne. Hvis kvinden udånder under steningen, skyldes det sandsynligvis, at hun dør af grin over de stakkels mænd, der resten af livet må leve som eunukker.
- Hvis hun ikke udånder, kan hun ånde lettet op ved tanken om alle hendes veninder, der nu undgår at blive voldtaget og senere stenet.”
”Det lyder jo som en fremragende ide, Gabriel. Hvad siger den store mester til det?”
”Hør her, Paulus. Vi behøver ikke blande Vor Herre ind i dette her. Gør vi det, kan vi jo aldrig ændre skrifterne i vor hellige bog »TYRANEN«. Det problem har vor konkurrent ikke tænkt på, og han hænger for alvor på den. Nu skal du, Paulus Montanus, råbe vor nye åbenbaring ud fra bjergene, så folk lytter og forstår det! Allah sammen.”
”Der er lige en ting, Gabriel, jeg kommer til at tænke på. Når der nu tilsyneladende kommer flere åbenbaringer, må vi have dem ordnet i rækkefølge, som de andre bruger opdeling i kapitler eller suraer.”
”Som du ved, Paulus, så er jeg jo en engel, oven i købet en ærke af slagsen, så derfor vil jeg finde et ord på mit eget sprog. Som danskere taler dansk, arabere arabisk, taler en engel engelsk. Vi kalder vore afsnit »captious«! Denne åbenbaring er derfor Captious 2. Skriv den ned og vent mig her igen.”
Poul Berg
Maj 2009
