"Dolke i ryggen", "Social massegrav", "Fattigpakken", "Vælgerbedrag" "Løftebrud", Blodbad" - og hvad ved jeg. Ja, hvis et rumvæsen fra en fremmed planet pludselig landede i Danmark og så hvordan vi levede og herefter hørte, at medierne er gået amok over en række økonomiske justeringer - så ville den person tro, at vi var tossede. Den lille grønne marsmand ville hurtigt sætte sig ud i sit rumskib og flyve væk igen. Ja, hvis nogen af jer skulle være i tvivl, så er valgkampen gået i gang - det har den sådan set været længe. Og jeg lover jer, at den bliver hård.Danmark befinder sig ved en skillevej. Hvilken vej skal vi gå? Skal vi fortsætte ad det gode spor, vi har befundet os på siden valget i 2001? Eller skal vi tilbage til en kombination af 1970´ernes økonomiske politik under Anker Jørgensen og 1990´ernes udlændingepolitik under Poul Nyrup Rasmussen og Marianne Jelved? Hukommelsen er en mærkelig ting. Den tæller kun de lyse timer. I vores barndom skinnede solen altid, og vi husker kun ferien - ligesom i "Far til fire"-filmene. Men 1970´erne var årtiet, hvor Danmark stod ved den økonomiske afgrunds rand. Og 1990´erne stod i masseindvandringens tegn. Mange spindoktorer og kommentatorer nyder at gøre en slags hanekamp ud af politik. De interesserer sig udelukkende for selve processen, og de betragter det som en slags sport at se, hvilke politikere, der fyrer deres budskaber af på den bedste måde, og hvem der dummer sig. "Spinprogrammerne" skyder op som paddehatte i TV, og det er da bestemt også spændende at se på, men der mangler også noget. Der mangler en grundlæggende respekt for selve indholdet.
Politik er ikke kun et spørgsmål om magt og indflydelse. Politik er rammerne for vores hverdag. Politik er muligheder og begrænsninger. .......Rigtig hjertelig velkommen her til Lykkesholm. Det er ottende gang, vi mødes her, og disse historiske rammer er fast forbundet med Dansk Folkeparti. Det her er virkelig Danmark, når det er dejligst. Lykkesholm er historie: Her på slottet skrev Danmarks eventyrkonge H.C. Andersen romanen O.T. Lykkeholm er natur: Kast et blik ud over parken, gå en tur i Parken i pausen og lyt til gøgen, der kukker ovre på den anden side af søen.Det har været en hård vinter, og sommeren har haft svært ved at komme i gang. Men nu lader det til, at varmen endelig er på vej. Også politisk har det været en isvinter. Fronterne i dansk politik er trukket skarpere op end nogensinde før. Det har været krisetider, men så er det altså heller ikke værre - i hvert fald ikke for Danmarks vedkommende. Først blev vi ramt af den globale finans- og kreditkrise, i dag er det en gældskrise, som er blevet udløst, fordi ingen har haft styr på EUs fælles valuta, euroen. Er det egentlig ikke sjovt at tænke på: I 1999 og 2000, da diskussionerne om euroen rasede, forsøgte en uhellig alliance bestående af et massivt politisk flertal samt af fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer og økonomiske eksperter at bilde danskerne ind, at en dansk tilslutning til euroen var den eneste vej frem. Hvis vi sagde nej, ville vi blive marginaliserede og "miste indflydelse" - og så kunne vi forvente, at aktiekurserne ville styrtdykke. Men hvad skete? Danskerne sagde ja til kronen og nej til euroen.
Og mens det i Tyskland var startskuddet til en historisk krise, buldrede de danske aktier og boligpriser i vejret, men ledigheden faldt til det laveste niveau nogensinde. Nu ser vi de skræmmende konsekvenser af den fælles valuta. Havde det ikke været for hjælpepakker til svimlende milliardbeløb - som vel at mærke også er blevet betalt af Danmark - ville Grækenland være gået bankerot. Men krisen er ikke slut. Også Spanien, Portugal og Irland står for tur. Og markederne lader ikke til at være imponerede af EUs hjælpepakker. Hvordan kan de også have tillid til en valuta og til en gruppe af lande med så lidt styr på tingene? Lande, som konsekvent overtræder de regler, som de selv har været med til at vedtage. Den danske krone følger euroen op og ned - på grund af fastkurspolitikken. Indtil videre. Hvor ER jeg glad for, at vi beholdt kronen. Ikke fordi vores sedler eller mønter er noget særligt, men fordi vi med vores danske krone stadig har frihed og råderum. Vi er stadig herre i eget hus. Hvor er det godt! Jeg ved godt, at der er flere, der har beskyldt Dansk Folkeparti for økonomisk uansvarlighed. Når vi ikke ville være med i euroen, så var det nok fordi, vi ville have inflation og devalueringer af kronen ligesom i 1970´erne. Og så har der været alle beskyldningerne om, at vi ikke vil have reformer under nogen omstændigheder. Det er helt forkert... Jeg tror nok, at Dansk Folkeparti i forbindelse med den seneste genopretningspakke har vist, at vi ikke kun tænker på næste valg, men at vi rent faktisk tænker på, hvad der er bedst for danskerne og Danmark - ikke bare nu, men også om to, fem eller ti år. Også vore børn og børnebørn vil vi sikre en god og tryg fremtid.
Hvad skete der egentlig? Jo, vi stod i en ganske alvorlig situation, hvor regeringen ville spare 24 milliarder ved at fastfryse alle overførselsindkomster - herunder også pensionerne - i en to-årig periode. Vi stod i en situation, hvor regeringen ville spare fire milliarder kroner på kommunerne. Begge dele fik Dansk Folkeparti afværget. Dansk Folkeparti kan naturligvis ikke acceptere, at velfærden udhules. Vi synes ikke, at det er rimeligt, at pensionister, der har slidt og slæbt gennem et helt liv, og som bestemt ikke har meget at rutte med, skulle holde for - eller at nogle af de svageste grupper, der er op overførselsindkomst og som ikke har ressourcer til at finde beskæftigelse, skulle stilles endnu dårligere. Derfor bestod manøvren i at finde den bedste løsning. Hvordan opnår vi besparelser på den mest smertefrie måde? Det svære valg faldt på dagpengeperioden og børnecheckens højde. Pensionister og førtidspensionister kan ikke gøre meget for at ændre deres situation, og de fleste har ikke udsigt til bedre indkomster nogensinde..
Men dagpengemodtagerne skal allerhelst i arbejde både for deres egen og samfundets skyld – og børn er ikke bare noget storken uanmeldt kommer flyvende med - og det er altså heller ikke noget, som bør planlægges efter børnecheckens størrelse. Der er familier, der har stået frem og sagt, at de ville have planlagt anderledes, hvis de havde haft kendskab til de beskæringer af børnechecken som regeringen og DF nu har gennemført. Jeg troede man fik børn af kærlighed og ikke for at få offentlige ydelser – men så blev jeg altså så klog. At modtage dagpenge er forhåbentlig noget midlertidigt. Der er tale om en gruppe, som meget gerne skal have ændret deres livssituation. Dagpengemodtageren leder med lys og lygte efter nyt arbejde, og når endelig reformen begynder at slå igennem om to år så mangler vi arbejdskraft. Det er faktisk vores allerstørste problem. De store årgange forlader arbejdsmarkedet, men fremtidens meget alvorlige mangel på arbejdskraft er blevet helt overskygget af den aktuelle debat.
Genopretningspakken var nødvendig. Ikke fordi vi "ligger på maven for EU" på grund af et såkaldt konvergenskrav, men fordi vi rent faktisk støtter den danske fastkurspolitik, og fordi vi ønsker at bevare den danske velfærdsmodel. Nu melder spørgsmålene sig på stribe; blandt andet dette: Er Dansk Folkeparti stadig den lille mands parti? Ja, ærlig talt, jeg gider næsten ikke svare på spørgsmålet, fordi det bare er så grotesk. Det var blandt andet derfor, vi fik fjernet besparelserne for de allersvageste grupper i dette samfund. I deres iver efter at bruge penge glemmer partierne på venstrefløjen, at der altid er en regning at betale for overforbrug - og at den regning altid havner hos "den lille mand" - spørg bare i Grækenland. Dansk Folkeparti ER den lille mands parti. Vi er ALLE danskeres parti! Vi værner om vores værdier – og vi værner om alle dem, der af den ene eller anden grund ikke kan selv – enten fordi de er gamle, udslidte eller bare svage. Dansk Folkeparti er garantien for ret og rimelighed. Dansk Folkeparti er garantien for både den sunde fornuft og det varme hjerte. Det har ikke ændret sig et hak med genopretningspakken!Men hvordan ser der egentlig ud på venstrefløjen? Ja, en overgang så det ud som om, man var ved at pakke de røde flag lidt væk. Socialdemokratiet støttede skattestoppet, og fagbevægelsen opførte sig ligefrem helt pragmatisk. På Socialdemokratiets kongresser var de røde faner placeret diskret ude i siden af scenen, og SF sendte nye signaler ved også at skjule de røde faner og at skifte idrætshallen ud med Radisson Hotel på det velbjærgede Frederiksberg. Og ”Danmarks Nye Socialistiske Enhedsparti” – Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti præsenterede på Børsen under store fanfarer deres bud på en genopretning af dansk økonomi – ”En fair løsning”. Men for det første er det et spørgsmål, om det kan kaldes ”fair” at pålægge lønmodtagerne at arbejde ”12 minutter” mere om dagen, når de fleste allerede knokler som bæster – og for det andet er det et spørgsmål, om det overhovedet nytter…Det socialistiske enhedspartis ”Fair løsning” lægger op til et øget offentligt forbrug i 2010 og 2011 – Danmark går dermed i en helt anden retning end resten af Europa og de vestlige lande. Hertil kommer, at selve planen mangler finansiering for et sted mellem 11 og 29 milliarder kroner. Er det ”en fair løsning” på den problemer, vi står over for? Er det ”fair” over for danskerne? Med venstrefløjens løsning vil skatterne og renten stige og boligejerne kommer ud i en særdeles utryg situation. Men fagbevægelsen har valgt side. Fagbevægelsen er begyndt at opføre sig som et parti – eller den tredje partner i ”Det socialistiske Enhedsparti”. Men når ideologien kommer ind, ryger fornuften ud. LO-toppen afviste for nyligt en indsats for langtidsledige til en halv milliard kroner - fordi regeringen har den forkerte farve. De 500 mio. kr. fik Dansk Folkeparti med i genopretningsplanen.Fagbevægelsen vil nemlig langt hellere bruge medlemmernes penge på kampagner mod regeringen. Medlemmerne kommer ikke i første række - det gør magten. LO har finansieret den ene kampagne til fordel for venstrefløjen efter den anden - for medlemmernes penge. LO er ikke gået af vejen for at fortælle groteske løgnehistorier som den om den "stakkels arbejdsløse kvinde", der viste sig SELV at have sagt op - for medlemmernes penge. LO fremstiller rundt omkring i det ganske land Dansk Folkeparti som pensionisternes fjende, fordi LO tog forskud på resultatet af forhandlingerne om genopretningspakken - alt sammen for medlemmernes penge. Pensionisterne bliver nemlig fuldstændig friholdt for beskæringer. Men enten er dette ikke gået op for fagbevægelsen eller også taler de direkte imod bedre vidende, for i store reklamer bl.a. opsat ved busstoppesteder og i taxaer, påstår 3F, at folkepensionister skal betale for Pia Kjærsgaards skattelettelse som følge af aftalen om Genopretningspakken mellem regeringen og DF. Det er ganske enkelt løgn. Der findes ikke et mere rammende udtryk.Og de ved det selvfølgelig godt. Det lyder bare smart, synes de i 3F. De har besluttet sig til at bruge medlemmernes penge på en kampagne mod DF i samarbejde med Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti, koste hvad det vil - både i kroner og sandhed. I ved alle sammen, at DFs aftale med regeringen NETOP betød, at folkepensionister - og førtidspensionister, SU-modtagere og folk på dagpenge og anden overførselsindkomst IKKE får fastfrosset deres indkomst, sådan som regeringen havde foreslået. Det fik DF jo fjernet.Og for den sags skyld sikrede DF også, da skatteaftalen blev indgået sidste år, at såvel folkepensionister og andre med lave indkomster, fik og får skattelettelser. I modsætning til, hvad Skattekommissionen og regeringen havde tænkt sig, og hvad SFs Ole Sohn i øvrigt fandt lå ”inden for skiven”! Hvor ER det pinligt og ynkeligt, at fagbevægelsen har været nødt til at trække kampagner tilbage, fordi indholdet ganske enkelt ikke er sandt. 3F kan også godt gå i gang med at pille deres plakater ned fra bus-skure over alt i landet, for deres kampagne er ganske simpelt løgn fra ende til anden.Vi har i dag her i landet fire partier på venstrefløjen: Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten - og LO. Medlemmer i de tre første partier har selv valgt at være medlem af et politisk parti, og de ved præcis, hvad deres kontingent går til. Men medlemmerne i de mange LO-forbund er helt på herrens mark. Selv om de stemmer på Dansk Folkeparti eller et andet af de borgerlige partier, er de alligevel med til at støtte venstrefløjen - for det har deres fagforening pålagt dem. Jeg anerkender, at fagbevægelsen har gjort meget godt. Fagbevægelsen har været med til at skabe det nuværende Danmark. Fagbevægelsen har skabt stærke og selvbevidste lønmodtagere - noget, der i sin tid fik den gamle LO-Boss Thomas Nielsen til at erklære, at fagbevægelsen havde "sejret ad helvede til" - naturligvis fordi man havde forvandlet arbejderen til en "kapitalist" med eget hus og bil. I takt med den stigende velstand blev det mere og mere naturligt, at også arbejderen kunne stemme borgerligt. Men Harald Børsting, Poul Erik Skov Christensen, Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti arbejder i disse dage febrilsk på at genopfinde "sultens slavehær" - man ser det tydeligt for sig: udhungrede arbejdere på randen af en menneskelig eksistens, frataget enhver form for menneskelig værdighed, berøvet enhver form for humanitet. Mennesker drevet fra hus og hjem, mens onde kapitalister med høje hatte og i jakkesæt står og griner skummelt og ondt! Alt sammen fordi dagpengeperioden er blevet forkortet, fradragsretten for faglige kontingenter begrænset og loftet for børnechecken sat ned - og så siger vismændene endda, at det ikke er nok - og at der stadig mangler milliarder af kroner. Svært at gøre alle tilpas! Der er andre røster i fagbevægelsen. Eksempelvis har FOAs formand advaret mod ægteskabet med venstrefløjen. Det fik LO-bossen Harald Børsting til at konkludere, at Dennis Kristensen måtte have "et par skruer løs". Samme vulgære sprogbrug benyttede LO-formanden efter genopretningsaftalen var faldet på plads, hvor han omtalte Dansk Folkeparti som ”regeringens beskidte flertal”. Jeg forstår godt, at Socialistisk Folkepartis gruppeformand, Ole Sohn, synes, at fagbevægelsen skal være "klassebevidst" og på "det rigtige hold". Som kommunistformand - lige indtil EFTER at muren var faldet - havde Ole Sohn på talrige Moskva-betalte rejser rig lejlighed til at studere forholdene i Østeuropa på første klasses hoteller med alt betalt. Her lærte man ham blandt andet, at arbejdere, som er borgerlige (eller som er - "Marx og Lenin bevare os alle!" - SMÅBORGERLIGE) ligger under for "falsk klassebevidsthed", og at de derfor skal "omskoles" til socialismen. En del af denne "omskoling" foregik som bekendt i Stalins GULAG-lejre og kostede millioner og atter millioner af menneskeliv. Men det er ikke min pointe. Pointen er derimod, at Harald Børsting og Poul Erik Skov Christensen arrogant hævder, at DE VED, hvad der er bedst for den danske lønmodtager - og at de på den baggrund kan tillade sig at spænde LO-medlemmer for venstrefløjens vogn.Og så er der SF og "lune, rare Villy Søvndal". Ja, måske er det svært at tro på det. Men jeg har faktisk set Villy Søvndal fra en noget anden side. Jeg husker stadig, hvordan Villy Søvndal i folketingssalen tabte både piben og besindelsen og klagede til Folketingets præsidium, fordi jeg under en åbningsdebat havde peget på, at Kristian Thulesen Dahl og jeg var blevet chikaneret af unge SFU´ere under en demonstration på Christiansborg Slotsplads. Ja, jeg blev endda truet med en politianmeldelse... Det var latterligt. Det var pinligt ud over alle grænser... Men det viste, at "lune Villy med glimtet i øjet og hovedet på skrå" er en ren mediekonstruktion. Og jeg er næsten imponeret over de rådgivere, som med stor værktøjskasse har siddet og stykket Villy Søvndal sammen som sådan en slags politisk playmobil-figur. Her er det skæve smil. Her er piben. Her er lidt hårde ord til Hizb-ut-Tahrir og kønsadskilte forældremøder på skole. Her er lidt til erhvervslivet, og her er lidt til udkantsområderne. Det Nye Socialistisk Folkeparti skal favne og inkludere alle. Men Villy Søvndal er blevet så spindoktorstyret, at Nyrup med cykelhjelmen virker ærlig og ægte ved siden af. Da Søvndal forleden af Ekstra Bladet blev spurgt, om han i grunden ikke ville indbetale lidt ekstra i skat, når nu han under folketingsdebatten havde sagt, at det var han parat til. Og at det skulle alle. Men Søvndal skulle først lige spørge en rådgiver, før han kunne svare på, hvad han i grunden mente. Svaret var så ikke særligt overraskende: Søvndal ville ikke frivilligt betale mere i skat.. Altså hvor dumme tror de egentlig, vi er? Sandheden er den enkle, at Socialistisk Folkeparti ER et socialistisk parti. I partiets program står der sort på hvidt, at målet er socialisme, og man behøver ikke lytte længe til nogle af partiets unge stjerner som Thor Möger Petersen og Mattias Tesfaye, før man gennemskuer den falske mediekonstruktion. Tesfaye var i forbindelse med partiets landmøde fremme med et budskab om, at ingen skal kunne tjene mere end 50.000 kroner om måneden - før skat. Hvilket ikke kan undre nogen, når man tænker på, at Tesfaye tidligere tilhørte det ekstreme parti DKP/ML - marxister-leninister. ....... I de seneste måneder har vi fået et indtryk af, at alt i livet er krise, penge og velfærd. Det har desværre betydet, at den vigtige værdidebat er blevet trængt i baggrunden. Og jeg mener faktisk ikke, at de to ting kan adskilles. Det er absurd at tale om økonomi og velfærd uden samtidig at tale om værdipolitik - for de to ting hænger sammen som ærtehalm. Det danske velfærdssamfund er ikke udelukkende baseret på grafer og skemaer, men på mennesker af kød og blod. Alle vil gerne modtage - men ikke alle vil betale. Det danske velfærdssamfund og det danske demokrati er resultatet af en helt unik historisk sammenhængskraft. Det er sammenhængskraften, der gør, at danskerne er villige til at betale halvdelen af deres løn til fællesskabet. Det er sammenhængskraften, der bevirker, at vi føler et ansvar for hinanden. Uden sammenhængskraft, ingen velfærd! Så enkelt er det! Hvis alle arbejdsdygtige mennesker i dette land ydede deres til fællesskabet, ville det ikke have været nødvendigt at spare 24 milliarder kroner. Der er stadig alt for mange udlændinge, som aldrig rigtig er "landet i Danmark". Mentalt befinder de sig stadig i hjemlandet. Alle lovpriser ordet "globalt" - men de glemmer, at det globale samfund med sine moderne kommunikationsteknologier som satellit-tv og internet gør det muligt at forblive "lokal" hele livet igennem. Det betyder, at en indvandrer fra Libanon eller Tyrkiet ikke behøver give afkald på sine yndlingsudsendelser i fjernsynet eller den daglige kontakt med familiemedlemmerne i det fjerne hjemland. Sådan er det muligt at leve i Danmark - uden at have nogen som helst berøring med det omgivende samfund. Det er ikke kun et samfundsøkonomisk problem. Det er i ligeså høj grad et menneskeligt problem. De indvandrere som er uden kontakt til arbejdsmarkedet, er i mange tilfælde også de indvandrere, som nægter at anerkende grundlæggende vestlige værdier som demokrati og frihed - og som er kvindeundertrykkende og middelalderlige i deres menneskesyn. Til dem skal vi stille krav, krav og atter krav! Budskabet skal være: Kom og vær med i vores fællesskab. Bliv danske! Yd jeres bidrag - så skal vi nok yde vores til, at vi får det godt sammen. Og til de indvandrere, som af den ene eller anden grund ikke vil være med, skal vi sige: Rejs dog hjem! I har ikke krav på noget helst! I bliver aldrig lykkelige her! Desværre er debatten blevet lidt glemt! Og det passer Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti glimrende. De to partier skyer nemlig udlændingedebatten som pesten. Enten fordi de ikke HAR noget svar - eller fordi de ved, at svaret vil gøre danskerne bekymrende. Villy Søvndal har flere gange spillet stærk mand. Ja, han sagde på et tidspunkt brovtende, at ekstremisterne i Hizb-ut-Tahrir kunne "gå ad helvede til". Men han ville ikke stemme for et forbud mod ekstremisterne! Og Villy Søvndal var ude med riven igen mod kønsadskilte forældremøder på Holbergsskolen i Københavns Nordvestkvarter. Lige indtil hans eget bagland fik ham banket på plads! Så hørte man ikke mere om den sag - og DERFOR kom den økonomiske krise som kaldet fra himmelen. Hverken Socialdemokratiet eller Socialistisk Folkeparti TØR eller VIL tage debatten om udlændingepolitikken. Men jeg lover jer, at vi nok skal tage den for dem! Danskerne har krav på ren besked om den udlændingepolitik, som vil blive ført af en eventuel S-SF-regering - med hjælp fra Enhedslisten og Det Radikale Venstre. Hvilke dele af den nuværende stramme udlændingepolitik vil man afmontere først? Starthjælpen? 24 års-reglen? Eller måske tilknytningskravet eller de hårde regler for opnåelse af dansk statsborgerskab? Jeg må jo indrømme, at vore venner i regeringen også er lidt slappe på det her punkt. Tag ikke fejl. Det er ikke Lars Løkke Rasmussens skyld. Anders Fogh Rasmussen var på vild flugt fra værdidebatten, da han havde blikket rettet mod internationale topposter, og de Konservative kan slet ikke finde ud af det. For det meste lyder de som de radikale, og når de så endelig forsøger, snubler de godt og grundigt i burkaen…Senest har vi set, at ordet ”integration” slet ikke forekommer i regeringens såkaldte 360 graders eftersyn af folkeskolen. Jeg synes ellers, at det er et påtrængende emne – specielt fordi selv socialdemokratiske toppolitikere vælger folkeskolen fra. Her er en stor opgave for regeringen. Samtidig ser vi også at topsocialdemokrater lader sig indlægge på privathospitaler, når det kniber med helbredet. Nej, værdidebatten er bestemt ikke død. Og når ingen andre gider tage den, så lover jeg, at Dansk Folkeparti vil tage den. Vi kan ikke lave velfærdspolitik uden at tænke værdipolitikken med - det er nemlig to sider af samme sag. Danmark er kommet rigtig langt de seneste snart ni år med VOK-flertal. Der har været op - og nedture, men der har også været et godt samarbejde. Et samarbejde, som for det meste har været præget af gensidig respekt og ansvarlighed. Der findes ikke mange eksempler på noget tilsvarende i den nyere tids danmarkshistorie. Den kommende mødefri periode og sommerferie kommer til at stå i valgkampens tegn, og det bliver en af de længste valgkampe, vi nogensinde har oplevet. Men Dansk Folkeparti er parat. Vi har langt de fleste kandidater på plads til det kommende folketingsvalg. Kristian Thulesen Dahl og jeg har siden foråret være ude at møde vælgerne på vore turnémøder i hele landet - møderne fortsætter i øvrigt i august. Om selve valget ved vi ikke noget - andet end at det skal afholdes senest i november 2011. Men vi er parate - og fuldt rustede til kampen!Kom bare an! Rigtig god grundlovsdag!
