Fra Berlingske Tidende NB torsdag den 2. december 2004
http://www.berlingske.dk/business/artikel:aid=511644/
Græsk snyd var kendt i årevis
Af Claus Kragh
Grækenland ville aldrig være blevet medlem af euroen, hvis man havde kendt sandheden om landets budgetunderskud, meddelte EU-Kommissionen i går. Men det græske snyderi med statistikkerne var tilsyneladende kendt i årevis.
BRUXELLES: Både EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og EU-landenes finansministre var flere gange blevet advaret om Grækenlands mangelfulde økonomiske statistikker, da man i sommeren 2000 anbefalede landets optagelse i eurosamarbejdet.
Det fremgik, da EU-Kommissionen i går fremlagde en rapport om skandalen omkring Grækenlands årelange og tilsyneladende bevidste vildledning af dets europæiske samarbejdspartnere.
I løbet af de seneste måneder er det kommet frem, at Grækenland siden 1997 systematisk har indberettet forkerte oplysninger til EUs statistiske kontor Eurostat.
Grækerne har pyntet på deres budgetunderskud, sådan at man kunne overholde de såkaldte konvergenskriterier, der var en forudsætning for, at man kunne få lov til at deltage i eurosamarbejdet, som man blev medlem af pr. 1. januar 2001.
Ifølge EU-talskvinden Amelia Torres har det græske budgetunderskud i virkeligheden i gennemsnit været 2,0 procentpoint højere, end de tal man har indberettet til Bruxelles.
»Hvis dette havde været kendt, ville Grækenland ikke være blevet medlem af euroen,« sagde Torres på vegne af økonomikommissær Joaquin Almunia ved en pressekonference i Bruxelles i går.
Medlemslandene var advaret
Men ikke nok med, at regeringen i Athen har indberettet forkerte
oplysninger.
Dette problem har ifølge gårsdagens rapport fra EU-Kommissionen været almindeligt kendt i EU-systemet »siden 90erne«.
Dermed synes sagen om de fejlagtige græske statistikker ikke kun at berøre den daværende regering i Athen, men også procedurerne omkring det statistiske materiale, der ligger til grund for en mængde beslutninger i EU-systemet.
I Kommissionens rapport hedder det, at EUs medlemslande flere gange var advaret i rapporter fra både Kommissionen og fra Den Europæiske Centralbank om problemer med de græske statistikker.
»Medlemsstaterne kunne gennem deres politiske instanser have været mere opmærksomme,« hedder det i et afsnit i rapporten, der ligner et forsøg fra Kommissionens side på at lægge ansvaret over på medlemslandene. EU-Kommissionen meddelte i går, at der ikke vil blive nogen egentlig straf til Grækenland for at have opgivet forkerte oplysninger.
»Dette er ikke forudset i reglerne i Den Økonomiske og Monetære Union,« sagde Amelia Torres, som dog meddelte, at Kommissionen indleder en sag, der skal sikre, at Grækenland i fremtiden sender pålideligt statistisk materiale til Bruxelles.
I noget, der ligner en anerkendelse af Kommissionens egne fejl, anbefaler Kommissionen samtidig, at Eurostat udstyres med flere folk og øgede beføjelser, sådan at man i fremtiden vil være i stand til at sende hold af statistikere af sted, hvis man får mistanke om, at man ikke kan stole på de oplysninger, der kommer fra et medlemsland.
Samtidig ønsker Kommissionen at sikre, at de nationale statistiske myndigheder får større selvstændighed i forhold til de nationale politikere. Men dette forslag, der ventes fremsat umiddelbart før jul, møder modstand i en række EU-lande.
http://www.berlingske.dk/business/artikel:aid=511644/
Græsk snyd var kendt i årevis
Af Claus Kragh
Grækenland ville aldrig være blevet medlem af euroen, hvis man havde kendt sandheden om landets budgetunderskud, meddelte EU-Kommissionen i går. Men det græske snyderi med statistikkerne var tilsyneladende kendt i årevis.
BRUXELLES: Både EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og EU-landenes finansministre var flere gange blevet advaret om Grækenlands mangelfulde økonomiske statistikker, da man i sommeren 2000 anbefalede landets optagelse i eurosamarbejdet.
Det fremgik, da EU-Kommissionen i går fremlagde en rapport om skandalen omkring Grækenlands årelange og tilsyneladende bevidste vildledning af dets europæiske samarbejdspartnere.
I løbet af de seneste måneder er det kommet frem, at Grækenland siden 1997 systematisk har indberettet forkerte oplysninger til EUs statistiske kontor Eurostat.
Grækerne har pyntet på deres budgetunderskud, sådan at man kunne overholde de såkaldte konvergenskriterier, der var en forudsætning for, at man kunne få lov til at deltage i eurosamarbejdet, som man blev medlem af pr. 1. januar 2001.
Ifølge EU-talskvinden Amelia Torres har det græske budgetunderskud i virkeligheden i gennemsnit været 2,0 procentpoint højere, end de tal man har indberettet til Bruxelles.
»Hvis dette havde været kendt, ville Grækenland ikke være blevet medlem af euroen,« sagde Torres på vegne af økonomikommissær Joaquin Almunia ved en pressekonference i Bruxelles i går.
Medlemslandene var advaret
Men ikke nok med, at regeringen i Athen har indberettet forkerte
oplysninger.
Dette problem har ifølge gårsdagens rapport fra EU-Kommissionen været almindeligt kendt i EU-systemet »siden 90erne«.
Dermed synes sagen om de fejlagtige græske statistikker ikke kun at berøre den daværende regering i Athen, men også procedurerne omkring det statistiske materiale, der ligger til grund for en mængde beslutninger i EU-systemet.
I Kommissionens rapport hedder det, at EUs medlemslande flere gange var advaret i rapporter fra både Kommissionen og fra Den Europæiske Centralbank om problemer med de græske statistikker.
»Medlemsstaterne kunne gennem deres politiske instanser have været mere opmærksomme,« hedder det i et afsnit i rapporten, der ligner et forsøg fra Kommissionens side på at lægge ansvaret over på medlemslandene. EU-Kommissionen meddelte i går, at der ikke vil blive nogen egentlig straf til Grækenland for at have opgivet forkerte oplysninger.
»Dette er ikke forudset i reglerne i Den Økonomiske og Monetære Union,« sagde Amelia Torres, som dog meddelte, at Kommissionen indleder en sag, der skal sikre, at Grækenland i fremtiden sender pålideligt statistisk materiale til Bruxelles.
I noget, der ligner en anerkendelse af Kommissionens egne fejl, anbefaler Kommissionen samtidig, at Eurostat udstyres med flere folk og øgede beføjelser, sådan at man i fremtiden vil være i stand til at sende hold af statistikere af sted, hvis man får mistanke om, at man ikke kan stole på de oplysninger, der kommer fra et medlemsland.
Samtidig ønsker Kommissionen at sikre, at de nationale statistiske myndigheder får større selvstændighed i forhold til de nationale politikere. Men dette forslag, der ventes fremsat umiddelbart før jul, møder modstand i en række EU-lande.
