Dagen før prinsessebrylluppet var der et meget flot, både stilig og levende festforestilling i svensk TV med en masse strålende indslag, lidt for enhver aldersklasse og smag, men helt igennem fornemt og betagende.
Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvordan mon muslimer ser på en sådan forestilling? Kan nogle af dem goutere det, mens den store masse undlader at se på det, for det kunne jo være forargeligt, - Vestens decadence! Kan en kvindelig operasangerinde synge om kærlighed, så alle rives med? Kan kvinder optræde på scenen med nøgne arme og ben eller lårkort sommerkjole eller i lang pragtfuld aftenkjole med nedringet halsudskæring? Har muslimer overhovedet blik for forestillingens skønhed? Siger musikkens stemninger dem noget?
Eller sidder staklerne indhyldet i sexfocusering og en usynlig forargelsens selvgodhed?
Jeg husker, at en veninde langt oppe i Norge, for længe siden, da TV var noget nyt, glædede sig til at se et program fra en af sin fars balletkompositioner. Forestillingen var netop begyndt, da døren bag hende gik op og husets aldrende tante kom ind. ”Uh fy! Hvad er det du ser på?
Hun er jo næsten nøgen…!”
Så var det ødelagt!
Ved denne magnifikke forestilling for Victoria var der også en balletpige. Fra Kina. Jamen hvor hun dog var fabelagtig dygtig!
Og heldigvis var der ingen tante!
