Eventyrene blev virkeliggjort for børnene på de mange børneteatre, som vældede frem i 70´erne. Man ville sandelig gøre noget for den opvoksende generation! Og selvfølgelig skulle ens lille Peter og lille Lise se både dit og dat. Man behøvede ikke selv at gå med som forælder og behøvede heller ikke noget program. Man kendte jo titlen og vidste, hvad det handlede om.
Troede man.
Prinsessen og det halve kongerige gik på Fiolteatret, og som det meste af teatrets repertoire var det ”bygget på en marxistisk analyse”, som dramaturg Biba Schwoon sagde, men det fremgik ikke af Børne- og Ungdomsteaterbrochuren. Heller ikke, at prinsessen sluttede sig til folkets røde revolution.
Forældre hørte i det hele taget ikke meget om, hvad man lærte deres børn. De nærede overdreven tillid til pædagogerne uden at kende deres slagord ”Pædagogik er Politik”.
Det fremgår af datidens tidsskrifter og bøger om børneteater, at formålet med børneteatret var at informere om og støtte socialistisk teaterbevægelse. Folk som Elin Andersen, Olav Harsløf, Tage Hind, Jørn Langsted, Janne Risum med flere gav dér anvisninger på politisk opdragelse og skoling.
Kilder: Tidsskriftet ”Teaterarbejde”, bogen ”Børneoffentlighed. Teater i børne- og ungdomsarbejde”, Tidsskriftet AKTION nr. 3 og nr. 9 i 1979, ”Familieværnets telefonavis” m.m.
