juni 30, 2010

Har du selv lært dit barn ABC?

Jeg har adskillige gange – ud fra den kristelige avis ”Världen i dag” - omtalt den horrible svenske sag fra Gotland, hvor et ægtepar med deres 8-årige søn ville udvandre til moderens hjemland, Indien.

Om Sverige følte sig ”fornærmet” eller var bange for, at deres opreklamerede godhjertede anseelse i udlandet skulle slå revner, er uklart. Med hjælp af politiet kidnappede socialmyndighederne drengen på flyvepladsen i Arlanda uden anden begrundelse end at han havde fået hjemmeundervisning og ikke havde været til tandlæge!
Det er mere end uhyggeligt, at man på så tyndbenet et grundlag kan bortføre et barn i Sverige og fjerne det fra forældrene, idet man totalt ignorerer forældremyndighed.

Forældrene valgte en topjurist, Ruby Harrold-Claesson, til assistance, og der tændtes et håb om at alt ville gå i lave igen, for nævnte jurist var netop expert i denne slags sager og havde angiveligt kunnet hjælpe forældre at få deres børn igen i 40 tilfælde. NB bemærk tallet! Det siger noget om, hvor galt det er fat i socialsektoren.

Den gav sig da heller ikke. Den meddelte omgående, at nævnte jurist var ”olämplig”.

Nu er tilfældet ”Dominic” så blevet anmeldt til Europadomstolen af to amerikanske organisationer, baserede på forældremyndighed.

Da det af socialsektoren på Gotland angivne grundlag for fjernelsen forekommer helt uhørt, må man formode, at den finder på andre begrundelser.


Om ikke andet kan den vel – som jeg har set eksempel på i Danmark – hævde, at nu har fjernelsen fra forældrene varet et år, og dermed har Dominic i den grad vænnet sig til at være hos socialforvaltningens plejeforældre, at det vil kunne give Dominic psykiske bekymringer at komme tilbage til forældrene.

Kære læsere. Prøv lige at tænke jer ind i forældrenes og drengens situation!

Desværre er sådanne sager ikke ukendt – heller ikke i Danmark. Måske har forældrene forkerte holdninger (?), religiøst og/eller politisk ???????