Vore herboende besættelsestropper hidser sig nu op sammen med socialisterne og Lene Espersen. Israel har gjort noget forfærdeligt, siger de. Forenede Nationer med efterhånden muslimsk flertal udtaler sig rasende og fordømmende, fordi nogle propalæstinensere er nu hedengangne i en kamp mod israelske elitesoldater. Deres knive og køller gjorde det nødvendigt for israelerne at gribe til nødværge med pistoler i stedet for paintballgeværerne.
Tyrkerne vil snart sende flere skibe med ”nødhjælp” eskorteret af flådefartøjer, og Hizbollah er begyndt med nye raketaffyringer over Israel - med velsignelse af naive vestlige politikere. (Tre raketfolk blev dog dræbt tirsdag.) Til daglig går humanitære nødhjælpsforsyninger ind via Israel.
Interessant er det, at da Israel i et forsøg på at opnå fred trak sig totalt ud af Gaza, selv om de skulle fjerne deres egne borgere med magt, smadrede palæstinenserne alle israelernes forladte gartnerier og virksomheder, som de kunne have drevet videre kvit og frit, hvis de havde villet. Eller måske snarere kunnet. Når ”fredsaktivister” nu forsøger at bringe varer ind ad søvejen, skyldes det, at det nok ikke kun er nødhjælp i normal forstand. Organisationen bag er IHH (International Humanitær Relief Foundation), der er tilknyttet Hamas og al Qaeda og drives af Det Muslimske Broderskab, som er den største trussel mod menneskeheden nogensinde. Organisationen, hvis åndelige leder er Yusuf al-Qaradawi, kunne nedkæmpes, hvis vore egne ledere med ”imam” Obama i spidsen vidste bedre besked om den. Vi er dog endnu de fleste og bedst udrustede. Men nej, vi skylder islam så meget for den kulturberigelse, muslimerne har bibragt os siden Muhammeds tid. Af de ombordværende på flotillen var der et par håndfulde, der ”led døden”. Et eksempel på muslimsk krigsførelse. De samme mennesker sagde nemlig forud, at der var to mål for dem: enten at sejle ind til Gaza eller lide martyrdøden i kamp mod israelerne. Det sidste var det mest ønskelige, for det ville ophidse alle i Vesten mod Israel.
Mere effekt end hundrede selvmordsbombere. Men samtidig ville martyriet sende dem direkte i himlen til de 72 længselsfulde og liderlige jomfruer. I Vesten anser vi ethvert dødsfald i kamp som en tragedie, og det spiller muslimerne på. De elsker døden højere end livet, men det forstår vi ikke helt, så længe vi ikke har lovning på jomfruerne.
Tyrker, franskmænd og alle ledere, store og små, fordømmer Israel. Ban Ki-Moon, UN generalsekretæren, siger, at han er chokeret, og at det er vigtigt med en tilbundsgående undersøgelse. Israel skal komme med fuld forklaring. Hvor var lige denne fordømmelse, da Nordkorea sænkede et sydkoreansk skib? Hvor var den, hver gang Gaza affyrede raketter mod Israel? Hvor, når afghanske mænd piskede deres kvinder for ikke at bære tøjfængslerne?
Hvor, når Saudi Arabien betaler terrorister over hele verden? Den internationale fordømmelse rammer altid og kun Israel. Jeg vil gerne udtrykke min støtte til og beundring for israelerne. Hvert eneste skud affyret - her i nødværge - er til fordel for den frie verden. Jeg ønsker for de syv, der blev hårdt såret, at de snart må være på benene igen.
Poul Berg
