juni 25, 2010

Theologiske funderinger

Til evt. brug for hvem der har lyst... Ja, jeg ved godt at dette er det højere teologiske skoleridt. Men når landet nu alligevel går i sommer-coma, så går det måske??? P.H.Bering

Den muslimske trosbekendelse er selvmodsigende

Af P.H. Bering

For at blive muslim skal man som bekendt i vidners nærværelse blot erklære "La ilaha illa Allah, wa Muhammadu razul Allah", som på dansk betyder: "Der er ingen gud foruden Allah, og Muhammed er hans profet". Muslimer siger dette hver dag, inden de går i seng. Jo flere gange de siger trosbekendelsen, desto bedre. (Efter Wikipedia).

Men denne selv-påførte hjernevask er egentlig løgn. For muslimer skal også tro på at hvert ord i Koranen er i overensstemmelse med masterkopien, som findes i himlen, og han/hun skal tro på traditionen fra Muhammed, kaldet Hadith - en række fortællinger om hvad denne profet foretog sig mens han levede. Og her har de et særdeles alvorligt problem - eller får det i alt fald, hvis de sætter sig ind i denne "hellige skrift". Det viser sig nemlig at Muhammed har berettet om hvad han oplevede på sin såkaldte Natlige Rejse. Og da han kom til den Syvende Himmel mødte han ærkeenglen Gabriel. Det er beskrevet i en meget afslørende hadith nedskrevet i Kitab Al Sunna af Abdullah bin Ahmad, vol.1, p.272: Da Muhammad nåede den syvende himmel under sin Natlige Rejse (Isra og Mi'raj), traf han på Gabriel, som straks sagde: “Tys! Vent, for Allah er i bøn (Sala).” Muhammad spurgte: “beder Allah virkelig?” hvortil Gabriel svarede, “Ja, han beder.” Muhammad spurgte så, “Hvad beder han?” og Gabriel sagde "Lovpris! Lovpris Herren!”

Det var den koptiske præst Fader Zakaria Botros, der bragte dette frem for åben tv-skærm. Og han spurgte seerne: “Hvordan kan Allah bede, og til hvem?! Hvem gør Allah større?!”
Det blev ikke klart hvad dette retoriske spørgsmål betød. Overfladisk lød det som om han blot var irriteret over at muslimer siger at Allah "beder", (og han kaldte dem kafirs, vantro, for at sige det). Men ser man nærmere efter, synes det næsten som om han faktisk var enig med muslimerne om at Allah faktisk beder til "En Anden". Det betyder jo at Allah blot er en guds skabning -- som Jinnerne (ild-væsener) og Iblis (djævelen). Skabninger der, måske i frygt og bæven, tilbeder den virkelige Gud. Den evindelige frase, som muslimer udtaler hver gang de nævner Muhammeds navn, og som er oversat "Guds fred og velsignelse over ham" antyder også at Allah beder. På arabisk lyder det nemlig "Sala Allah ‘aliyhi we sallam", som ordret oversættes som "måtte Allah bede over ham og fred". Det begrundes på Koranen 33:56 , hvor der står at "Allah og hans engle beder (yi-sal-un) på profeten..." Islamiske såkaldte "lærde" (ulema) bortforklarer dette med at i denne sammenhæng betyder sala ikke “bede”, men snarere “velsigne.” Det er derfor at frasen siger “på ham” (‘aliyhi) ikke “til ham” (iliyhi): Kun det sidste ville klart betyde at Allah beder til Muhammad — hvilket selvfølgelig ville være absurd. Men fader Botros påpeger at der er problemer med denne forklaring. For det første er det meget sjældent at arabiske ordbøger påstår at ordet sala betyder “at velsigne”; den eneste gang sala i ordbøger betyder "at velsigne" er faktisk når Allah gør det, som i det førnævnte vers, som selvfølgelig aldrig bliver oversat som "bede." Ordbøgerne forsøger åbenbart at bortforklare den pinlige kendsgerning at der i selveste koranen står at Allah beder...

Nå, det kan vi vantro selvfølgelig være temmelig ligeglade med. Men for en muslim må det være katastrofalt for den trosbekendelse, han/hun bygger sit liv på. Hvis der kun er én gud, Allah, hvem/hvad pokker er det så han beder til???????