Mon man endnu sætter afhuggede hoveder på stager i barbaristan? Man ynder i hvert fald at lade sig fotografere med dem i hånden (- til familiealbummet?).Dette hoved på spidsen af en sabel kan man se i Vor Frue Kirke i København. Det er en del af den norske søhelt Cort Sivertsen Adelers våbenmærke til ihukommelse af hans sagnomspundne bravader og tapperhed mod en uhyggelig fjende.
- - - - - - - -
Cort Sivertsen Adeler stammer fra Brevik i Norge. 15 år gammel kom han til Holland for at lære navigation og mathematik og tog derpå tjeneste i den hollandske flåde under admiral Tromp. Han deltog i slaget ved Dünerlee 1639, hvor Spanierne tabte stort.
Som konstabel gik han siden i venetiansk krigstjeneste mod tyrkerne og avancerede hurtigt. Efter et smut hjem til Norge og bryllup i Holland vendte han tilbage til Venedig og som fører af skibet ”Den store Skt. Georg” udmærkede han sig i flere træfninger mod tyrkerne bl.a. ved Kreta (af Venezianerne kaldet Kandia), hvor tyrkerne havde sat sig fast.
Hans skib blev derfor valgt til admiralskib. Han viste sin dygtighed ved Dardanellerne og erobrede fem tyrkiske skibe fulde med proviant. 1652 deltog han sejrrigt i slag ved Paros og reddede ved uforfærdethed den venetianske admirals liv. Nogle år senere udmærkede han sig igen ved Dardanellerne, hvor han med dygtigt sømandsskab og tapperhed trængte vej midt igennem den tyrkiske flåde. Som erkendtlighed for hans indsats og en delvis erstatning for skaderne på hans skib fik Cort Adeler overrakt en kostbar guldkæde af senatet samt en livsvarig årlig pension på 200 dukater, senere forhøjet til 1400 dukater årlig indtil hans arvinger i 3. led! Endvidere blev han slået til ridder af Skt. Markus Ordenen.
I slutningen af 1660 trådte Cort Adeler ud af venetiansk krigstjeneste og vendte i maj 1661 over land tilbage til Holland, hvor han blev modtaget med stor hæder og digte til hans ære.
Da han var blevet enkemand giftede han sig nu med en datter til den afdøde rige Amsterdam-købmand Pelt. Ved dette bryllup antog han selv navnet Adeler og tog ørnen som sit våbenmærke.
Rygterne om hans fantastiske bedrifter mod tyrkerne - hvis brutale fremfærd udgjorde en trussel mod hele Europa - nåede også Danmark, og Frd. 3 kaldte ham til København. Om Adelers egne beretninger altid var historisk pålidelige, vides ikke. Mest kendt er nok historien om, hvordan han i en træfning egenhændigt have fældet en tyrkisk høvding, Ibrahim Pascha, ved at kløve hans hoved med hans egen krumsabel (nogle sagde endog ”med venstre arm”, eftersom den højre skulle være blevet såret. På en historisk tegning fra 1800-t. kan man se hvordan). Som bevis og sejrstriumf hjemførte han tyrkens sabel og standard, som kom på Kunstkammeret (for til sidst at ende på Nationalmuseet).
Cort Adeler havde fra Venedig fået tilbud om admiralsstilling med høj gage, og derfor måtte Frd. 3 tilbyde ham en ganske god løn, som dog delvis bestod i andre ben – nemlig direktør for et sa
ltkompagni, som kongen oprettede for at forsyne Norge med salt til nedsaltning af fisk. Desuden blev han adlet under navnet Cort Sivertsen Adeler, og tildeltes Dannebrogs-ordenen, så snart denne blev stiftet af Chr. 5.I hans adelsbrev af 7. februar 1666 står, at han er adlet som ret født, fribåren ”turnér- og ridder-mæssig, urgammel adels-mand”,”som på grund af sine mand-haftige, i adskillige victorieuse søslagtninger og hoved-aktioner mod Christendommens Fjende, Tyrken, bevist haver, at han udi den venetianske Republiks Tjeneste med synderlig Reputation og god Renommé adskillige Krigscharger til Søes betjent haver, ja endog Admirals Bestilling over hele Flåden i samme Tjeneste betroet og med Ære forvaltet og igen kvitteret, ja endog med samme Republik for hans gode tappre Forhold med begge des Ridderorden til et Kendetegn regaleret.”
Hans adelsvåben har foruden en halv ørn, en borg, 3 halvmåner og et skib for fulde sejl, samt en arm med en sabel, på hvis spids der dingler et kløvet tyrkerhoved.
Bestyrelsen i Frd. 3´s saltkompagni kunne ikke enes, så Cort Adeler fortsatte ”negotien” alene med bl.a. tilladelse til indførsel af to skibsladninger spansk salt om året til Bergen. Desuden fik han pustet liv i den af Chr.Firtal stiftede koloni i Trankebar i Indien, hvor der stadig sad en dansk mand, Eskild Andersen, og spejdede ud over havet efter et skib med Dannebrog. Der havde ikke været kommunikation i 26 år! Cort Adeler fik oktroi på et ”ostindisk handelskompagni” som første direktør med Frd. 3 og Griffenfeldt som interessenter, og hans søn, Sivert Adeler, førte den udsendte fregat, ”Færø”, til Trankebar for at knytte ny forbindelse. Herfra tog Sivert Adeler videre til Java og oprettede handelsloge i Bantam.
Storkøbmand og vingrosserer Cort Adelers gård ligger i Strandgade 22 på Christianshavn, bygget 1668. Hans våbenskjold skal have siddet over porten. Og inde i gården er der senere opsat en mindeplade for ham.
Ejendommen strakte sig over Wildersgade med et lysthus i en have ned mod kanalen. Cort Adeler var en gourment. Hans hollandske kok kunne fremtrylle ”magnifique Tractement” såvel her som ved udflugt til ”sommerhuset” tæt ved Rosenborg Have. Med den nære tilknytning Cort Adeler havde til Holland kan vi vel gætte på, at han har deltaget i festlighederne, når Frd. 3´s dronning, Sofie Amalie lod de hollandske Amagerbønder underholde med fastelavnsskikke.
Cort Adeler blev ledende admiral ved Skånske Krigs begyndelse, idet Niels Juel led den tort at blive forbigået. Men Adeler døde snart efter - 5.11.1675 – i en epidemi blandt søfolkene, 52 år gammel, og således blev det Niels Juel, der fejrede triumfer på Codans Bølge.
Søhelten blev bisat i Holmens Kirke, men flyttedes siden til Vor Frue. Desværre kun, for derved gik hans store pompøse epitafium ved nedgangen til gravkrypten tabt under byens brand i 1728. Og de to bagbundne tyrkiske slaver, der flankerede monumentet, endte vel i Allahs Paradis
