Hadet er indpodet i palæstinenserne fra barnsben. Her under er der et udsnit fra en palæstinensisk kvindes erindringer fra livet på Vestbredden. Hun voksede op som analfabet og vidste så at sige intet om verden uden for hendes fars bondegård, hvor hendes dag gik fra morgen til aften med hårdt arbejde. Da hun som voksen havnede i vor vestlige kultur, tog det hende mange år at inarbejde sig i den og forstå den, men hun fik hjælp til at skrive sine erindringer, og de bør læses af alle. De er oversat til dansk.
”Jeg vidste, at jeg ikke måtte nærme mig jøderne – de var halouf, de var ”svin”. Jeg måtte heller ikke kigge på dem. For os var det altså frygtelig at være dér – at være så tæt på dem (tæt ved Israel). De spiser på en anden måde. Vi kan ikke sammenligne dem med os – vi er som nat og dag, som uld og silke. Sådan har jeg lært at se på det hele. Ulden er jøderne, og silken er muslimerne. Jeg ved ikke, hvorfor jeg tænker sådan, men der var ingen anden måde at tænke på. Når vi så en jøde på gaden – og for resten skete det næsten aldrig – udløste det omgående en krig på småsten og træstykker. Men frem for alt måtte vi aldrig nærme os dem eller tale med dem, for ellers ville vi selv blive jøder!
”Jeg vidste, at jeg ikke måtte nærme mig jøderne – de var halouf, de var ”svin”. Jeg måtte heller ikke kigge på dem. For os var det altså frygtelig at være dér – at være så tæt på dem (tæt ved Israel). De spiser på en anden måde. Vi kan ikke sammenligne dem med os – vi er som nat og dag, som uld og silke. Sådan har jeg lært at se på det hele. Ulden er jøderne, og silken er muslimerne. Jeg ved ikke, hvorfor jeg tænker sådan, men der var ingen anden måde at tænke på. Når vi så en jøde på gaden – og for resten skete det næsten aldrig – udløste det omgående en krig på småsten og træstykker. Men frem for alt måtte vi aldrig nærme os dem eller tale med dem, for ellers ville vi selv blive jøder!
Jeg er nødt til en gang for alle at erkende, at det er dumt. De mennesker har aldrig gjort mig noget ondt. For eksempel har vi en meget smuk, jødisk butikejer i mit kvartér. Hendes (butiks) kød er meget bedre. Jeg har smagt det, men jeg tør ikke gå alene ind til hende for at købe. Så jeg går til tuneseren, fordi han er tuneser. Hvorfor? Det ved jeg ikke. Ofte siger jeg til mig selv: ”Souad, nu går du ind til hende og køber hendes dejlige kød – det er bare kød som hos alle de andre!”
Jeg ved, at det nok skal lykkes mig en dag. Men stadig er jeg bange. Derhjemme har jeg alt for tit hørt, at man ikke måtte have nogen forbindelse med dem, at man skulle lade som ingenting, som om de slet ikke fandtes på jorden. Det handlede om noget større end had. De var muslimernes største fjender.”
Kilde: Souad ”Levende brændt, En autentisk beretning”, ISBN 87-790-1146-2
Kilde: Souad ”Levende brændt, En autentisk beretning”, ISBN 87-790-1146-2
Jødernes syvarmede lysestage føres i triumf til Rom af kejser Titus. Relief på Titusbuen på Forum Romanum.
