Ved besøg af mine gamle venner fra Holsten drejede talen et øjeblik hen på Rendsborg. Det var da ikke noget problem med muezzinens råb fra minareten, sagde min gæst grinende og fandt det tåbeligt, at nabokommunen havde besværet sig. Tonefald og ligegyldighed røbede, at han (trods god akademisk uddannelse) var totalt uden kundskaber om islam og dets væsen, og hans kone kvidrede: ja, jeg kunne da godt tænke mig at se sådan en moskè indvendig.
Åh Gud, hvad gør man? Salige ere de enfoldige!
Skal man begynde at forklare dem…? Og dermed eventuelt få afbrudt et årelangt venskab? Eller skal man lade dem leve i deres glade uvidenhed om fremtiden for deres børn og børnebørn….
De opdager det jo selv engang!
Så vil jeg måske høre et bebrejdende: hvorfor sagde du ikke det?
Og nu faldt jeg over nedenstående indlæg. Ingen lande i Europa ved så god besked om, hvad islam drejer sig om, som landene i sydøst, som har smagt mosten!
Calling from the minaret
In the name of cultural diversity, tolerance, peaceful co-existence and human rights that are strongly promoted by the EU, my hometown, Pecs (European Capital of Culture 2010, alongside Istanbul and Essen) is now inviting muezzins to call believers to prayer from a historical minaret that was built under Hungary's occupation by the Ottoman empire. People of Pecs who are interviewed, find it special, nice, great, very interesting, and they are very happy about it. Just where to start explaining?????
The imam is asked what the muezzin sings and he gladly explains that it means god is great and he is the one and only true god etc. The muezzin says it is a great pleasure to call for prayer from the minaret in a city where there are not many muslims (yet).
All presented in a sweet, rosy way, so people will buy it like candy. Shocking!
http://www.youtube.com/watch?v=AmzYEph_ZtI
