Mennesket er kun delvis en rationel skabning. Det ses også i den politiske verden. Der findes absurde ideologier – som f.eks. kommunismen – som nogle blindt lader sig styre af. Der findes personlige magtambitioner som ruinerer hele lande – f.eks. Mugabe i Zimbabwe.
Der findes også fobier og overtro som styrer lande eller udnyttes af snu ledere.
Nordkoreas diktator, Kim Jong 2., er bange for at flyve og flyver aldrig. Han tager toget. Han tager sit 90-vogne-lange-tog til Moskva…9000 km væk og til Peking.
I Kina er det tallene 4 og 8 som styrer: 4 er et ulykkestal, 8 et lykketal. Derfor savnes ofte 4. etage på hotellerne i Kina. Men le nu ikke: prøv at finde række 13 i vesterlandske flyveselskabers maskiner!
Da Kina for to år siden åbnede Olympiaden skete det 08.08.08. Ikke tilfældigt. Der var kommet uorden i lykketallet, da jordrystelsen i Sichuan indtræffede 88 dage før åbningen.
I Burma lader den brutale militærjunta sig styre af astrologer. Den tidligere diktator Ne Win byttede landets 100-kyat pengeseddel ud med en 90-kyat-seddel, da det var et bedre tal. Den nuværende leder Than Schwe har hævet astrologien til nye højder: hans astrolog hævdede, at han skulle flytte hele hovedstaden ud i djunglen, eftersom hans stjerne var dalende og hans regering ellers ville falde. Så år 2006 flyttede han hele militærjuntaen og landets ledelse til et sted, hvor der ikke fandtes vand og el og heller ikke fax. Flytningen kunne ikke ske når som helst. Astroogen havde på stjernehimeln set, at den ideelle dag var den 6. november 2006 kl. 06.37.
Og nu til sidst om fobien hos langtids diktatoren Muammar Kadaffi i Libyen. Han lider efter sigende af klaustrofobi. På sine udenlandsrejser forsøger han at slå telt op og holde hof dér. Det er altså ikke bare en excentrisk handling , men et udslag af fobi. Blandt andet teltede han en hel uge i Paris ved et statsbesøg i 2007. Det gør ham ikke til en hyggelig spejderdreng. Han er stadig en brutal diktator.
Tja, det der er tro for den ene er overtro for den anden.
Hvad er forskellen mellem tro og overtro?
En tyrkertro på hvad som helst giver styrke og er penge værd.