maj 06, 2010

Expertise

Ifølge The Times 5.5.2010 er Ægypten blevet ramt af en krise i hashhandelen, som har rystet befolkningen, der efter sigende hører til verdens mest begejstrede hashrygere. Priserne er steget voldsomt de sidste måneder, og man mindes den gode gamle gyldne hashtid under Sadats regering i 70´erne.

Interessant! For det var jo netop dengang, at man i Danmark gennemførte ”sociale experimenter” i form af ”Christiania”. Man ville prøve at behandle narkomaner. Det var ikke noget, sundhedsvæsenet tog sig af. Behandlingen blev - med statsbidrag - overladt til psykolog Karen Berntsen (fot. t.v.).
(Hun havde vistnok tidligere lavet psykologiske undersøgelser over politiske fanger i 1945. Hun blev ansat ved Mentalhygiejnens københavnske rådgivningsklinik i 1956 og blev formand for Psykologforeningen året efter. Foreningen indvalgte hende siden i Mentalhygiejnens repræsentantskab 1965. Senere - i 1974 - kandiderede hun til Mentalhygiejnens bestyrelse hvilket blev forpurret af borgerfløjens kup mod foreningen.)

I 1969 fremsatte hun ”Et forslag til et behandlingsprogram for stofmisbrugere”, idet hun skrev: "(det) må ikke betragtes som mere end et forsøg, hvis udfald ikke kan forudsiges”.
I 1971 kom hun med et ”Tilbud til stofmisbrugere” og blev leder af Mentalhygiejnens Ungdomsklinik sammen med John Andersson. Hun accepterede hash og salg af morfin i centrets køkken..

Man arrangerede ”narko-nedtrapningsture” til Norge og Sverige - ud fra Christianias egne forudsætninger, som det hed. Og i 1974 fandt nogle Christianitter på, at man hellere måtte trappe ned i varmen nede i Ægypten. Formålet var, at deltagerne skulle indskrænke hashforbruget til ”personlig brug plus lidt hash til venner og bekendte”.

”Hvor meget havde man med til venner og bekendte, da man kom hjem fra Ægypten, hvor hash var mere let tilgængeligt end smør i Danmark” spurgte en læge i Slagelse spydigt.
Sundhedsplejerske Wivian Fuglsang svarede ikke på dette spørgsmål, og røbede heller ikke, at samtlige deltagere kom i forbindelse med narkopolitiet efter rejsen. Overlæge Sven Heinild
havde lovet en videnskabelig artikel om experimentet i Ugeskrift for læger, men den kom aldrig.

Da Karen Berntsen i en retssag fortiede sin viden om kriminalitet på Ungdomsklinikken eller nogen anden mentalhygiejnisk institution, dømtes hun ved både byret og landsret til ½ års fængsel og ville så forsøge at få sagen for højesteret. Men i mellemtiden skiftede regeringen, og hun blev så reddet af den nye justitsminister, Orla Møller (- rimeligvis (?) på forbøn af hendes mentalhygiejniske meningsfælle, Eva Gredal???).

Karen Berntsen må også have været medansvarlig for Mentalhygiejnens pengemisbrug, som blev afsløret af rigsrevisionen.





Kilder: Plan for nedtrapningstur til ægypten december 1974, tidsskriftet AKTION nr. 1, 1977
og bogen "Femte Kolonne. 14 års kamp mod nedbrydning af dansk kultur."