Skoleloven er kommet i focus på grund af Helle Thornings og
Mette Frederiksens skolevalg til deres børn, og det er på høje
tid. En hel generation er allerede blevet ofre for den af
socialdemokratiet gennemførte skolelov af 1975, hvor man
kvittede ”det klassiske dannelsesideal, der er videncentreret -
til fordel for et metodecentreret ideal”.
Man ville skabe ”en trivselsskole, hvis første nære mål er, at
eleverne trives, for derigennem at kunne forberede dem til
det stadig mere fremherskende fritidssamfund, som afløsning
af den eksisterende arbejdsorienterende pligt- og tilpasningsskole”.
Man ville afskaffe examiner og konkurrence etc. etc.
Det duer bare ikke! Vi har nu i mange år på klodshold kunnet
se hvad manglende skolekundskaber og analfabetisme betyder
i et samfund. Det kan ikke fortsætte sådan. Vi må tilbage til
den ”videncentrerede” skole.