Det er meget svært at skrive om de samfundsproblemer, der har med homosexualitet at gøre. Svært, fordi man naturligvis vil opføre sig ordentlig over for en gruppe mennesker, som åbenbart er skabt anderledes end flertallet og måske ikke har det nemt. Før i tiden var de homosexuelle ikke ”synlige” som nu og gav mig bekendt lige så lidt anledning til kedelige episoder som andre handikaps.
Men homosexualitet dyrkes også af heterosexuelle som ren liderlighed, og det er vel netop den fløj, som råber højest og kræver, at vi alle skal finde det godt og i orden. Og netop derigennem vækker de uvilje imod homosexuelle, både de reelle og de tilgjorte.
I den svenske avis, Världen idag, forklarer rigsdagsmedlem Anneli Enochson hvorfor hun afslog invitationen til at deltage i den homosexuelle festival i Gøteborg.
Der kræves vel ikke at man går med i en sexparade for at vise at man går ind for alles ”lige værd”, siger hun, - festivalen har tydelige politiske ambitioner. Deres seminarier handler om at nedbryde heteronormen, omstyrte kernefamiliebegrebet, støtte insemination af lesbiske, opmuntre til adoption bland homosexuelle og inspirere til polygami. Alt sammen noget, som hun som kristen ikke kan gå ind for. - Paraden og de derpå følgende samkønnede vielser var
en hyldest til en politisk målsætning.
Kilde: Världen idag 21.5.2010.
