På tale om gode og dårlige skoler til politikernes børn og andre, så står det ikke bedre til i Sverige.
En tilbagevendende skolenyhed i Sverige er de svenske gymnasieelevers stadig dårligere resultater i f.eks. mathematik og fysik. I december i fjor havnede de på en niende plads blandt ti lande i følge en international undersøgelse af ”Trends in International Mathematics and Science Study” (TIMSS). Nedgangen i resultaterne siden den første undersøgelse i 1995 har været overraskende voldsom.
Det har stået klart i over 40 år, at gymnasiets kundskabskontrol ikke holder standarden. Det viser Timss.
Den gamle svenske studenterexamen afskaffedes 1968. Men skønt man nu skulle erstatte en institution, som havde fungeret godt i henved 100 år, var det et andet skoleproblem, som var i centrum i 1960´erne: kristendomsfaget. De som stod for den nye gymnasiereform brugte så megen energi på at afskaffe kristendomsfaget ( i øvrigt mod det svenske folks vilje), at reformen og dets examinationssystem blev et ugennemtænkt hastværksarbejde.
Efter mere end 40 års gymnasieinspektioner, amtsskolenævn, centrale tilsynsenheder, kvalitetsgranskninger og uddannelsesinspektioner er Sverige nu i følge undervisningsminister Jan Bjørklund moden til en ny gymnasieexamen. Forskellen mellem det gamle og det nye system synes dog ikke at blive særlig stor i praxis.
Hvad liberale kulturradikale gjorde med gymnasieskolen i 1960´erne, gjorde socialdemokratiet med grundskolen i 1990´erne. Daværende undervisningsminister Gøran Perssons kommunalisering af grundskolen beskrives i dag - ikke engang 20 år efter - som en gigantisk fejltagelse, som rammer både lærere og elever. Fokus på undervisning og indlæring er flyttet over på omsorg og opdragelse. Lærernes status er dalet. Arbejdsmiljøet for lærere og elever er blevet meget dårligere. Og det er blevet sværere for elever med særlige behov at få støtte.
At undervisningsministeren nu vil tage ordentlig fat i tøjlerne for grundskolen og gymnasiet kan ikke andet end gavne skolen og studieresultaterne. Svenske elever er ikke dummere end de finske eller brittiske, og der er en tydlig koppling mellem et gennemtænkt skole- og examinationssystem og forbedrede resultater.
Men der findes også andre faktorer som må tage i betragtning. Friskolebevægelsens fremvækst viser, at svenskerne selv i høj grad er villige til at kvite den socialistisk inspirerede enhedsskole, eftersom man ser, at friskoler i mange tilfælde fungerer bedre. Børnene har større studiero, er mere motiverede og føler sig tryggere. En undersøgelse som Svensk erhvervsliv præsenterede i foråret viser for eksempel, at elever i friskoler er dygtigere end elever i kommunale skoler.
En tilbagevenden til et statsligt skolesystem ville nok være at foretrække, men statskontrol er ikke alt. Lige så vigtig er det at bevare frihed for de uafhængige skoler og øgede muligheder for dem at udvikles på samme vilkår som andre skoler.
Det ville være en skolereform, der batter.
En tilbagevendende skolenyhed i Sverige er de svenske gymnasieelevers stadig dårligere resultater i f.eks. mathematik og fysik. I december i fjor havnede de på en niende plads blandt ti lande i følge en international undersøgelse af ”Trends in International Mathematics and Science Study” (TIMSS). Nedgangen i resultaterne siden den første undersøgelse i 1995 har været overraskende voldsom.
Det har stået klart i over 40 år, at gymnasiets kundskabskontrol ikke holder standarden. Det viser Timss.
Den gamle svenske studenterexamen afskaffedes 1968. Men skønt man nu skulle erstatte en institution, som havde fungeret godt i henved 100 år, var det et andet skoleproblem, som var i centrum i 1960´erne: kristendomsfaget. De som stod for den nye gymnasiereform brugte så megen energi på at afskaffe kristendomsfaget ( i øvrigt mod det svenske folks vilje), at reformen og dets examinationssystem blev et ugennemtænkt hastværksarbejde.
Efter mere end 40 års gymnasieinspektioner, amtsskolenævn, centrale tilsynsenheder, kvalitetsgranskninger og uddannelsesinspektioner er Sverige nu i følge undervisningsminister Jan Bjørklund moden til en ny gymnasieexamen. Forskellen mellem det gamle og det nye system synes dog ikke at blive særlig stor i praxis.
Hvad liberale kulturradikale gjorde med gymnasieskolen i 1960´erne, gjorde socialdemokratiet med grundskolen i 1990´erne. Daværende undervisningsminister Gøran Perssons kommunalisering af grundskolen beskrives i dag - ikke engang 20 år efter - som en gigantisk fejltagelse, som rammer både lærere og elever. Fokus på undervisning og indlæring er flyttet over på omsorg og opdragelse. Lærernes status er dalet. Arbejdsmiljøet for lærere og elever er blevet meget dårligere. Og det er blevet sværere for elever med særlige behov at få støtte.
At undervisningsministeren nu vil tage ordentlig fat i tøjlerne for grundskolen og gymnasiet kan ikke andet end gavne skolen og studieresultaterne. Svenske elever er ikke dummere end de finske eller brittiske, og der er en tydlig koppling mellem et gennemtænkt skole- og examinationssystem og forbedrede resultater.
Men der findes også andre faktorer som må tage i betragtning. Friskolebevægelsens fremvækst viser, at svenskerne selv i høj grad er villige til at kvite den socialistisk inspirerede enhedsskole, eftersom man ser, at friskoler i mange tilfælde fungerer bedre. Børnene har større studiero, er mere motiverede og føler sig tryggere. En undersøgelse som Svensk erhvervsliv præsenterede i foråret viser for eksempel, at elever i friskoler er dygtigere end elever i kommunale skoler.
En tilbagevenden til et statsligt skolesystem ville nok være at foretrække, men statskontrol er ikke alt. Lige så vigtig er det at bevare frihed for de uafhængige skoler og øgede muligheder for dem at udvikles på samme vilkår som andre skoler.
Det ville være en skolereform, der batter.
Kilde: Världen idag 17.5.2010
Maria valgte denne "videncentrerede" pogeskole, hvor læreren holdt justits med ris og ferle. Kalkmaleri i Tuse Kirke ca. 1450
