Desværre er vi danskere temmelig uvidende om, hvad vore kommunistiske medborgere foretager sig i hverdagen. Et kommunistisk parti kan ikke sammenlignes med andre partier i vort samfund, hvor partimedlemmerne ikke foretager sig noget særligt. Kommunister brænder for sagen, Uden det, kommer de ikke ind i partiet. Der findes ikke den lille sportsforening eller fritidsklub, hvor et kommunistmedlem ikke søger at komme ind i bestyrelsen. Det er alfa og omega at skaffe sig magt og indflydelse. Eftersom kommunismens ideologi er diktatorisk er den altid rettet imod demokratiet. Og der sigtes først og fremmest mod børnene, da de jo udgør fremtidens samfund.
I de kommunistiske langtidsmål står der i punkt 41: "Skab behov for børneopdragelse uden for forældrenes ”negative” indflydelse. Ophjælp fordomme, mentale blokeringer og hæmninger hos børn for at undertrykke forældrenes indflydelse."
Pædagogernes Øv-dages pjæk passer ind i ideologien som fod i hose, selvom de måske ikke har den ringeste anelse om langtidsmålene, men rimeligvis først og fremmest tænker på deres eget ego.
Lad os kikke tilbage til dengang, man satte de gammledags børnehavelærerinderne på porten og hyldede pædagogerne som den nye tids opdragere, der vidste alt og kunde alt og overgik enhver forældrer.
Pædagogerne var "bevidstgjorte" og deres virke under fagforeningsbogstaverne, BUPL (Børne- og Ungdomspædagogernes Landsorganisatio, tolkedes også som en forkortelse af "Børn Under Politisk Ledelse". (altså noget i retning af Sovjets pionerer eller Maos små røde).
BUPL's fremste ledere var medlemmer i DKP, og fagforeningen lagde ikke skjul på deres politiske holdninger, som lyste ud af hvert nummer af bladet "Børn og Unge".
Lad os kikke på nogle af de pædagoger, der skabte BUPL:
"Allan Knoblauch
journalist, f. 1.7.1950, ansat på Aktuelt 1968, stifter og redaktør af Rød Front 69 - organ for Kommunistisk Ungdom Marxister-Leninister (KUML), der gik ind i 1971. Medstifter af Ungsocialdemokraternes blad SOC i 1970.
Udover de her nævnte blade har Allan Knoblauch skrevet artikler og kronikker til bl.a. Information, Politisk Revy, en lang række fagforeningsblade og pjecer.
Ansvarshavende redaktør på den kommunistisk-styrede fagforening, BUPL’s blad, “Børn og Unge” fra 1971.Han knyttede straks en bunke kommunistiske skribenter til sidstnævnte blad, således, at det fik stærkpolitisk slagside. (Her skal nævnes Hanne Reintoft, Ole Lindboe, Per Schultz, Stig Brostrøm, Agnete Diderichsen m.fl.). Knoblauch udgav bog om den marxistiske børnehave Hudegrunden.
Allan Knoblauch var manden bag udviklingen af BUPL (Børne- og Ungdomspædagogernes Landsorganisation) fra en respektabel forening til et kommunistisk fagforbund under det såkaldte “formandsinitiativ”. Ved at gøre bladet “Børn og Unge” til et ensidigt socialistblad fik Allan Knoblauch et stort ansvar for indoktrineringen af landets pædagoger, som så opdrog vore børn til at undergrave alt det bestående. - Det begyndte med Hudegrundens børnehave, som “Børn og Unge” åbenlyst støttede og benyttede til at propagandere for marxistisk pædagogik à la Sovjet.
Allan Knoblauch trådte sjældent offentligt frem og var ikke noget kendt ansigt. I den snævre og ensrettede kreds omkring BUPL og andre fagforeninger, hvis ledelse var overtaget af kommunister, regnedes han dog for særdeles indflydelsesrig. Det siges, at uden Knoblauch som chefredaktør af “Børn og Unge” ville DKP ikke have fået magten over pædagogerne."
Kilde: det antimarxistiske tidsskrift AKTION 2/1977