Er borgmester Frank Jensen i København gået helt fra snøvsen eller har han fyldt sig med hash? Ja, vist kan man tjene penge på hash! Enorme summer. Det har flere kommunistiske stater eller oprørsgrupper gjort rundt om i verden de sidste 30-50 år, bl.a. blev Nordkoreas ambassadefolk i de skandinaviske lande grebet i indsmugling i kurerposten af hash i fint pakkede jutesække, mærket med nordkoreansk statsstempel. De blev alle udvist og modtaget som helte derhjemme.
Socialdemokratiet, som gerne vil udgive sig som beskytter af de små i samfundet, har fra narkotika-introductionen i Danmark, haft en venlig og uetisk holdning til hash.
Stærkt påvirket af kommunismens propaganda under den kolde krig og under påskud af "socialt experiment", holdt socialminister Eva Gredal med hjælp fra bl.a. VS'eren Tine Bryld og konsortier hånden over narkohandlen i Projekthuset, Christiania og i narko-"behandlings"centrene (sic!). Mange unge blev - om ikke andet - sat tilbage i udvikling og skolegang og mistede flere år i hashrøg.
Socialdemokratiets narkotikaudvalg udgav et narko-debat-oplæg i 1972 under Bernhard Tastesens formandsskab, hvor man ligestillede hash med en frokostøl, selvfølgelig for at opnå en positiv holdning hos vælgerne til hash. (En anti-hash-kampagne privat-ledet af Lise Tønsberg indbragte over 100.000 navne, men man kæmpede mod overmagten!). Tilsyneladende havde politiet været med til at udforme narkodebat-dokumentet, men det var ren løgn. Politiet fralagde sig offentligt ethvert ansvar. Det støttedes derimod af hashliberale psykiatere fra den kommunistisk-ideologiske Mentalhygiejne. Den enes død, den andens brød. Psykiatere og socialrådgivere fik en god levevej med hashen, og statens narko-behandlingsprojekt blev en stor politisk pengemaskine. Socialminister Eva Gredal formøblede så store summer, at man opgav at finde rede på det i tinget.
