maj 30, 2013

Københavns bybusser skal hylde homosex


fra Hammersmedens blog

Under bøssernes årlige manifestation – også kaldet Copenhagen Pride – skal bybusserne i år tvinges til at hylde de homoseksuelle. Når begivenheden løber af stabelen den 21.-24. august skal bybusserne i København således tvinges til at flage med de homoseksuelles regnbueflag. Initiativet er blevet tilvejebragt på foranledning af politikerne i Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg.
Beslutningen er kommet i stand på vilje af de »røde« medlemmer af dette udvalg, idet det blev fremsat af Peter Thiele, Neil Stenbæk Bloem, Marialise Rømer og Bjane P. Nielsen – alle fra SF. Sidstnævnte udtalte efter vedtagelsen at »Copenhagen Pride er en stor og vigtig begivenhed i København – ikke bare for homo-, bi- og transseksuelle, men for hele byen. Med regnbueflag på busserne under Copenhagen Pride skabes endnu mere opmærksomhed i de dage, hvor festivalen indtager de københavnske gader,«
Ja; sikkert skabes der opmærksomhed, Bjarne, men hvilken opmærksomhed? Opmærksomhed om at man bør hylde de homoseksuelle? Og at de bør hyldes mere end de heteroseksuelle? For hvornår har nogen politiker måske nogensinde hyldet de heteroseksuelle? I stedet bliver der taget en beslutning som den ovennævnte om at lave reklame for en livsstil, der (hvis den spredte sig til en for stor del af befolkningen) ville medføre denne befolknings undergang og udryddelse. At Bjarne P. Nielsen vil bruge som argument, at de gør noget tilsvarende i Stockholm, fortæller alt om logikken bag. Eller mangel på samme.
Der var engang, hvor politikerne var forbilleder for en bæredygtig og vedvarende livsstil, som (hvis den blev fulgt) ville sørge for en udvikling hen i mod det bedre i et kontinuert løft af samfundets almene tilstand som et ideal. Og ikke tilskyndede til reklame for en livsstil, som ville føre samfundet til udslettelse, hvis propagandaen for den blev fulgt. Hvad er der sket siden politikerne er gået fra at ønske de bedste rammer for det samfund, hvis’ interesser de på papiret er sat til at varetage, til at hylde en livsstil, der fører samfundet og landet ud over afgrundens rand, som rottefængeren fra Hameln?
Oven i købet uden de har fået lov til det; jeg har f.eks. aldrig nogensinde givet politikerne bemyndigelse til at lave reklame for en dekadent livsstil. Og i særdeleshed ikke for mine egne penge, for udvalget har tænkt sig at finansiere de 70.000 kr., som homo-flagene koster, via skattebilletten. Ergo er det mig selv, der betaler for det, uden at jeg i min vildeste fantasi kunne finde på at give penge til sådan noget (hvis jeg altså havde haft et valg).
Jeg er ikke ude på at skade de homoseksuelle på nogen måde; det er da fint med mig, hvis de gerne vil føre denne livsstil, så længe de gør det for lukkede døre indenfor hjemmets 4 vægge, på samme måde som de heteroseksuelle heller ikke har et indtrængende behov for at skulle skilte med deres seksualitet i tide og utide i en udstilling af sig selv for provokationens egne skyld. Hvis nogen insisterer på at lave reklame for noget sådant, kan de selv betale, som nogle af de nedstemte politikere i udvalget også påpegede efter afstemningen.
http://hammersmeden.wordpress.com/2013/05/25/bybusser-tvinges-til-at-hylde-homoseksuelle/