- mandag den 27. maj 2013
Onsdag den 29. maj afholder Folketinget sin årlige afslutningsdebat. Ganske vist fortsætter Folketinget sit arbejde efter denne dato, men det er altså på onsdag, at den traditionelle maratondebat finder sted. Det sker simpelthen ved, at de politiske ordførere stiller spørgsmålet: ”Hvad kan statsministeren oplyse om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation?”, og så kører debatten ellers.
Der er unægtelig nok at tage fat på. For vi har lige nu en regering, der simpelthen sejler rundt, som var der hverken ror eller rat, lige som kaptajnen ser ud til at befinde sig alle andre steder end på kommandobroen.
Regeringen har famlet og zigzagget rundt på dagpengeområdet, kickstart- og vækstspørgsmålet, om skattelettelser til erhvervslivet, på retspolitikken og så videre og så videre.
Særligt og især på udlændingeområdet er regeringen i fuldt sving med at ødelægge alt det, som den tidligere regering under stærk indflydelse fra Dansk Folkeparti fik bygget op. Udlændingepolitikken er ganske enkelt ved at løbe løbsk.
Thorning, Vestager og Vilhelmsen har skridt for skridt lempet på udlændingepolitikken, og det er faktisk gået stærkere, end man havde troet før valget. Helle Thorning-Schmidt proklamerede jo i 2010, at hun ”ikke kunne drømme om at gå mod en lempeligere udlændingepolitik”, men siden hun blev statsminister, har vi set en lang række lempelser, der kommer til at koste danskerne dyrt.
Eksemplerne på dette står ganske enkelt i kø. Starthjælpen, kontanthjælpsloftet og pointsystemet er ophævet. Reglerne for familiesammenføring er lempet, asylansøgere har fået lov til at bo og arbejde uden for asylcentrene og i sidste uge lempede regeringen sammen med Enhedslisten kravene til dansk statsborgerskab. Nu er det pludseligt mindre vigtigt at kunne begå sig på dansk, og kravene til selvforsørgelse er blevet lempet fra beskæftigelse i 4,5 år ud af de seneste fem år til 2,5 år ud af de seneste fem. Det er åbenlyst, at hvis vores velfærdssamfund skal bestå, så må og skal vi sørge for, at de udlændinge, der kommer for at blive, kan og vil forsørge sig selv. Lempelsen af kravene til selvforsørgelse er et åbenlyst tilbageskridt i forhold til dette og i forhold til integrationen i det hele taget.
Regeringens række af lempelser på udlændingeområdet er desværre for længst slået igennem i forhold til antallet af asylansøgere. Således ser det ud til, at Danmark i 2013 får det højeste antal asylansøgere siden 2001, altså det år, hvor Dansk Folkeparti fik afgørende indflydelse og brugte denne på at sikre en mere fornuftig udlændingepolitik. De årlige udgifter til dette område har også for længst rundet milliarden, og udgifterne stiger selvsagt i takt med, at antallet af asylansøgere vokser.
Der er ingen tvivl om, at den øgede strøm af asylsøgere skyldes regeringens politik. De udlændinge, der rejser tusindvis af kilometer og gennem mange lande for at søge asyl, er i vid udstrækning ganske udmærket godt klar over, hvilket land det bedst kan betale sig at søge asyl i. Nu er Danmark kommet på denne negative ”positiv-liste”, og det oplever vi konsekvenserne af. Regeringen benægter, at det forholder sig sådan, hvilket i min bog nogenlunde tangerer at benægte tyngdekraftens eksistens. Som tidligere forskningsleder ved Socialforskningsinstituttet og Rockwoolfonden, Gunnar Viby Mortensen, har slået fast: ”Hvis et land lemper asylvilkårene, går strømmene derhen”, og han tilføjer: ”Det er problematisk, når vi i øjeblikket har et omfattende problem med de ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse. Af mændene er halvdelen uden job, og for kvinderne er det mere end halvdelen”.
Men én ting er det økonomiske aspekt, noget andet er de massive problemer, som en stor flok svært integrerbare ikke-vestlige indvandrere fører med sig. De efterhånden mange nætter med voldsom ballade, ildspåsættelser og stenkasteri begået af unge indvandrere og efterkommere i Sverige er et tydeligt eksempel på de udfordringer, som en massiv indvandring af ikke-vestlige indvandrere fører med sig. Vi har i øvrigt set tilsvarende optøjer i Paris og i et mindre omfang i Danmark. Er det den slags, vi kommer til at se mere af, hvis ikke vi tager indvandringen og integrationen dybt alvorligt? Jeg er oprigtigt bekymret for det.
Men hvorfor gør regeringen det stik modsatte af, hvad der er fornuftigt? Helle Thorning-Schmidt lemper, trods løfterne før valget i september 2011, når hun som minimum burde beholde de regler, som hun overtog fra den tidligere regering og Dansk Folkeparti.
Nogen kunne måske indvende, at regeringen i form af socialminister Karen Hækkerup (S) da just i dag har taget jernhandskerne på i form af de bebudede forældrepålæg, hvor man rammer belastede forældre på pengepungen. Til det vil jeg først lige sige, at der er tale om endnu en kovending fra regeringens side, fordi daværende socialordfører og nuværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen tordnede mod forældrepålæg, da Dansk Folkeparti krævede øget brug af denne sanktion. Dernæst vil jeg sige, at alt tyder på, at meldingen er en ren parademelding fra regeringens side. Forældrepålægget bliver nemlig brugt uhyre sjældent. Det var faktisk derfor, at Dansk Folkeparti i sin tid ønskede at øge brugen af dette pålæg markant. Karen Hækkerup bebuder, at hun vil nedsætte en Task Force (som en særlig gruppe åbenbart skal benævnes i dagens Danmark), der skal få flere kommuner til at bruge forældrepålæg. Lad os nu se, om det rent faktisk kommer til at ske. Jeg tvivler, men garanterer, at Dansk Folkeparti følger udviklingen nøje.
Men lige nu og her gælder det afslutningsdebatten på onsdag, hvor vi i Dansk Folkeparti er helt og aldeles klar til at tage en grundlæggende debat med regeringen. Vi har mange spørgsmål om indvandringen, integrationen og regeringens lempelser i udlændingepolitikken, som vi glæder os til at tage med regeringens ministre! Og selvom regeringen ikke har været særligt debat-lysten i løbet af folketingsåret – jeg tænker på lærerkonflikten, lægekonflikten, offentlighedsloven som eksempler, håber jeg, at regeringen i forhold til dens lempeligere indvandringspolitik og dens konsekvenser vil svare på vores spørgsmål på onsdag!
Med venlig hilsen
Kristian Thulesen Dahl
Følg Kristian på Facebook – Tryk her
