Den danske venstrefløj glæder sig nok over, at de har fået sat lus i skindpelsen på
Dansk Folkeparti.
De har en landsomfattende kampagne i gang imod familievold under titlen ”Bryd Tavsheden”. Vold mod ægtemagen og vold mod børn (- og børns vold?). Det lyder besnærende og gennemføres gennem statslige organisationer og NGO´er. Man kravler så at sige ind gennem nøglehullet i dit hus for at ”hjælpe” dig til at skabe ”tryghed”:
Vi skal tale pænt til hinanden, kvæle alt temperament og ikke lade vort dårlige humør løbe af med os. Det lyder så nemt, men er det ikke altid. Man kan måske blive så vred, at man langer én ud. Og når man 4 gange har sagt til poden, at man ikke må tænde bål under veranden, og det så alligevel sker, kan der nemt vanke en endefuld. Ligesom lille Lise let kan få et klaps i enden, hvis hun igen forsøger at løbe ud på kørebanen...
Men fy! at slå er forbudt ifølge straffelloven. Man bør derfor overveje, om det ikke er bedre, at barnet bliver kørt over eller huset brændt af?
Hvem står bag kampagnen?
Og hvad mener de med ordet ”vold”. Det er almindeligt at manipulere ordene og give dem nyt indhold.
Den nuværende kampagne minder i utrolig grad om en kampagne af samme slags i 70´erne.
Dengang var det BRIS. Se SPYDPIGEN 15.10.08 og 26.10.08. De fik øgenavnet BarneRov I Samfundet, fordi de uddelte foldere til skoleelever, om hvordan man kunne løbe hjemmefra. Bris handlede efter psykolog Eggert Petersens og Mentalhygiejnens ideologi og de kommunistiske langtidsmål.
Også dengang talte de samme kredse om ”vold”. Vold i overspændt bred betydning:
Et teaterstykke på Fiolteatret forklarede børnene, at ordet vold betød langt mere end den vold, vi ser f.ex. i krig og kriminalitet på TV. Hvis der er parkeringsplads, men ikke legeplads ved boligkomplexet, så øver bilerne vold mod børnene ved at optage plads – og der nævnes lignende ”soleklare” exempler på vold.
Ved et BRIS-arrangement i 1976 med titlen ”Vold mod Børn” forklarede mentalhygiejnikeren Henrik Sidenius, at også væggens farve i børneværelset eller i klasseværelset kunne være ”vold”. Orddefinitionen blev således: alt, hvad jeg ikke kan lide, er ”vold” mod mig!
Politikere virker temmelig uvidende om hvad BRIS, Børns Vilkår, BUPL og andre røde kræfter foretog sig og selv betegnede som 5. kolonnevirksomhed, hvad det også var.
”Unge Pædagoger” ønskede overvågning af hjemmene i henhold til socialstyrelsens pjece ”Osse dit ansvar” 1973, og man opfordede til at anmelde hjem, der ikke fulgte reglerne.
Mon det skaber tryghed i sind og sjæl?
Dansk Folkeparti.
De har en landsomfattende kampagne i gang imod familievold under titlen ”Bryd Tavsheden”. Vold mod ægtemagen og vold mod børn (- og børns vold?). Det lyder besnærende og gennemføres gennem statslige organisationer og NGO´er. Man kravler så at sige ind gennem nøglehullet i dit hus for at ”hjælpe” dig til at skabe ”tryghed”:
Vi skal tale pænt til hinanden, kvæle alt temperament og ikke lade vort dårlige humør løbe af med os. Det lyder så nemt, men er det ikke altid. Man kan måske blive så vred, at man langer én ud. Og når man 4 gange har sagt til poden, at man ikke må tænde bål under veranden, og det så alligevel sker, kan der nemt vanke en endefuld. Ligesom lille Lise let kan få et klaps i enden, hvis hun igen forsøger at løbe ud på kørebanen...
Men fy! at slå er forbudt ifølge straffelloven. Man bør derfor overveje, om det ikke er bedre, at barnet bliver kørt over eller huset brændt af?
Hvem står bag kampagnen?
Og hvad mener de med ordet ”vold”. Det er almindeligt at manipulere ordene og give dem nyt indhold.
Den nuværende kampagne minder i utrolig grad om en kampagne af samme slags i 70´erne.
Dengang var det BRIS. Se SPYDPIGEN 15.10.08 og 26.10.08. De fik øgenavnet BarneRov I Samfundet, fordi de uddelte foldere til skoleelever, om hvordan man kunne løbe hjemmefra. Bris handlede efter psykolog Eggert Petersens og Mentalhygiejnens ideologi og de kommunistiske langtidsmål.
Også dengang talte de samme kredse om ”vold”. Vold i overspændt bred betydning:
Et teaterstykke på Fiolteatret forklarede børnene, at ordet vold betød langt mere end den vold, vi ser f.ex. i krig og kriminalitet på TV. Hvis der er parkeringsplads, men ikke legeplads ved boligkomplexet, så øver bilerne vold mod børnene ved at optage plads – og der nævnes lignende ”soleklare” exempler på vold.
Ved et BRIS-arrangement i 1976 med titlen ”Vold mod Børn” forklarede mentalhygiejnikeren Henrik Sidenius, at også væggens farve i børneværelset eller i klasseværelset kunne være ”vold”. Orddefinitionen blev således: alt, hvad jeg ikke kan lide, er ”vold” mod mig!
Politikere virker temmelig uvidende om hvad BRIS, Børns Vilkår, BUPL og andre røde kræfter foretog sig og selv betegnede som 5. kolonnevirksomhed, hvad det også var.
”Unge Pædagoger” ønskede overvågning af hjemmene i henhold til socialstyrelsens pjece ”Osse dit ansvar” 1973, og man opfordede til at anmelde hjem, der ikke fulgte reglerne.Mon det skaber tryghed i sind og sjæl?
