Som vi alle sammen ved skyder moskeer og minareter op overalt i Europa som Boletu Satanas-svampe og padderokker.
I Køln har den demokratiske folkebevægelse ”Pro Køln” længe arbejdet imod bygning af en stormoské i Køln-bydelen Bergedorf, men da de i september ville holde anti-slamiserings-kongres og stormøde greb borgmesteren og myndighederne ind og forhindrede det.
Nu viser det sig i følge rapporter fra den tyske Efterretningstjeneste, at det nynazistiske ”Aktionskontor Nordtyskland” har fremført skarp kritik imod ovennævnte påtænkte anti-islamiseringskongres, eftersom islam anses for en forbundsfælle for nynazismen.
Allerede ved meddelelse om modstand mod moskébyggeri i begyndelsen af 2007 begyndte man at hverve folk i de højreextreme kredse. Særlig aktive nynazister var Tobias Thiessen, Anja Zysk og Jürgen Rieger. Sidstnævnte havde flere gange tidligere betonet, at man ved agitation imod indvandringen ikke skulle angribe islam, da de ansås for kampfæller. Også på nynazisternes internetside i kampagnen for ”et sikkert Køln-Bergedorf ” gik argumentationen i samme retning: man talte blot almindeligt om for højt antal indvandrere og man undlod at tale imod moskebyggeri for ikke at angribe islam.
Og nu er man gået videre på Aktionskontoret. Man angriber borgerbevægelsen ”Pro Køln” og hævder, at den påtænkte, men af myndighederne forhindrede ”Anti-islamiseringskongres” var udtryk for amerikansk Anti-islamismus og til fordel for jøderne. Aktionskontoret pointerer, at ”islam globalt set må anses for forbundsfæller mod det mammonbegærlige østlige USA” og erklærer deres solidaritet med global jihad:
”I det omfang jihad er en beslutsom modstander af vestlig plutokratisk én-verdens politik, anser vi globalt set Islam som en allieret i kampen mod den grådige dominans fra den amerikanske østkyst. Nationernes frihed er ikke truet af Islam, men nærmere af amerikansk imperialisme og dets vasaller fra Jerusalem til Berlin”.
En sådan énstemmighed mellem nazismen og jihadismen afspejler en historisk kontinuitet. Den var allerede åbenbar i Hitler´s egne iagttagelser fra 1926, og blev videreudviklet i det følgende årti af både Føreren og andre nazistiske nøglemyndigheder og ideologer. Ikke overraskende findes der to dominerende, genopdukkende temaer i denne diskurs: Jihad som total krig og den tilintetgørende jihad mod jøder.
Det måske tidligste historisk optegnede bevis på Hitler´s seriøse interesse for jihad, blev givet af Muhammad InayatUllah Khan (der fik pennevennavnet ”al-Mashriqi”- ”Orientalisten” eller ”Østens Salvie”), født i Punjab i 1888 og uddannet som polyhistor på Cambridge på et regeringsstipendium. Han udmærkede sig i orientalske sprog, matematik, teknik og andre videnskaber.
I Køln har den demokratiske folkebevægelse ”Pro Køln” længe arbejdet imod bygning af en stormoské i Køln-bydelen Bergedorf, men da de i september ville holde anti-slamiserings-kongres og stormøde greb borgmesteren og myndighederne ind og forhindrede det.
Nu viser det sig i følge rapporter fra den tyske Efterretningstjeneste, at det nynazistiske ”Aktionskontor Nordtyskland” har fremført skarp kritik imod ovennævnte påtænkte anti-islamiseringskongres, eftersom islam anses for en forbundsfælle for nynazismen.
Allerede ved meddelelse om modstand mod moskébyggeri i begyndelsen af 2007 begyndte man at hverve folk i de højreextreme kredse. Særlig aktive nynazister var Tobias Thiessen, Anja Zysk og Jürgen Rieger. Sidstnævnte havde flere gange tidligere betonet, at man ved agitation imod indvandringen ikke skulle angribe islam, da de ansås for kampfæller. Også på nynazisternes internetside i kampagnen for ”et sikkert Køln-Bergedorf ” gik argumentationen i samme retning: man talte blot almindeligt om for højt antal indvandrere og man undlod at tale imod moskebyggeri for ikke at angribe islam.
Og nu er man gået videre på Aktionskontoret. Man angriber borgerbevægelsen ”Pro Køln” og hævder, at den påtænkte, men af myndighederne forhindrede ”Anti-islamiseringskongres” var udtryk for amerikansk Anti-islamismus og til fordel for jøderne. Aktionskontoret pointerer, at ”islam globalt set må anses for forbundsfæller mod det mammonbegærlige østlige USA” og erklærer deres solidaritet med global jihad:
”I det omfang jihad er en beslutsom modstander af vestlig plutokratisk én-verdens politik, anser vi globalt set Islam som en allieret i kampen mod den grådige dominans fra den amerikanske østkyst. Nationernes frihed er ikke truet af Islam, men nærmere af amerikansk imperialisme og dets vasaller fra Jerusalem til Berlin”.
En sådan énstemmighed mellem nazismen og jihadismen afspejler en historisk kontinuitet. Den var allerede åbenbar i Hitler´s egne iagttagelser fra 1926, og blev videreudviklet i det følgende årti af både Føreren og andre nazistiske nøglemyndigheder og ideologer. Ikke overraskende findes der to dominerende, genopdukkende temaer i denne diskurs: Jihad som total krig og den tilintetgørende jihad mod jøder.
Det måske tidligste historisk optegnede bevis på Hitler´s seriøse interesse for jihad, blev givet af Muhammad InayatUllah Khan (der fik pennevennavnet ”al-Mashriqi”- ”Orientalisten” eller ”Østens Salvie”), født i Punjab i 1888 og uddannet som polyhistor på Cambridge på et regeringsstipendium. Han udmærkede sig i orientalske sprog, matematik, teknik og andre videnskaber.
