”Katolska kyrkan behövs i kulturkampen om kristen tro” stod der med stor skrift hen over en side i den kristlige avis ”Världen idag” 12.11.08. Skribenten gav udtryk for, at alle kristne er med i en fælles proces uafhængig af, hvor man hører hjemme i tradition, kirke og samfund. Man kan ikke se bort fra den katolske kirkes rolle, mente han.
Artiklen indeholdt ikke det, jeg forventede. Jeg troede i min naivitet, at den - ligesom den exmuhammedanske pavedøbte redaktør på ”Corriere della sera” ville henstille til pavestolen at ikke give efter over for presset fra islam, eftersom alle kristne, katolikker eller ikke-katolikker, er i samme båd i forhold til islam.
Artiklen indeholdt ikke det, jeg forventede. Jeg troede i min naivitet, at den - ligesom den exmuhammedanske pavedøbte redaktør på ”Corriere della sera” ville henstille til pavestolen at ikke give efter over for presset fra islam, eftersom alle kristne, katolikker eller ikke-katolikker, er i samme båd i forhold til islam.
Netop fordi vi er i samme båd, kan det ikke være os ligegyldigt, hvad paven og Vatikanet foretager sig (se Spydpigen 11.11.08). De har altid været en politisk magt. Det var således den forrige pave magtpåliggende at få EU op at stå og dermed indirekte at bidrage til de aftaler med islam, som EU står for.
Til trods for at kristne i stigende grad fordrives, mishandles og myrdes i de islamiske lande, mens kirkernes brændes af, forsøger pavestolen tilsyneladende at balancere mellem godt og ondt...
