november 10, 2008

Nu kommer Måna efter dig!


Intet land taler så meget om demokrati som Sverige. De har endog en ”demokratiminister”. Demokratiet er altså i top ! Og intet svensk parti bryster sig så meget af demokrati som socialdemokraterne. De har næsten patent på det!

Rigsdagsvalget i 2002 chockerede regeringen.: Sverigedemokraterne gik frem trods magthavernes forfølgelser. Folket forstod sig åbenbart ikke på demokrati.

Men nu skulle de lære det. Socialdemokratiet udtænkte en strategi og spandt et netværk.

IKEA´s kommune, Älmhult, viste vej. Man arrangerede en ”demokratiforberedelse” (sic!). Lederen for projektet, socialdemokraten Stefan Jönsson, kundgjorde, at man skulle koncentrere sig om ”ligeværd og lokaldemokrati”. Det skulle ”bygges nedenfra og op” begyndende med de ”små børn”.

”For at kende børnenes ønsker, skal politikerne tale om demokrati på skolerne og høre, hvordan børnene vil ha det? Det er vigtigt, at de er med til at påvirke deres miljø og lære at det går at påvirke”`.

Har man hørt de toner før?
Var det fra ”pionér-systemet” i Sovjet? Fra Maos lille røde? Eller fra 68´ernes indoktrinering i 70´erne og 80´ernes skoler: ”børnene skal være kritiske”! Hed det ! - mod alt – undtagen mod 68´ernes kommunisme.

I Sverige betyder ordet ”demokrati”, at man kritikløst og med alle midler, selv med den groveste vold, bekæmper de partier, som vover at have en anden mening om indvandring og finanspolitik end det – åh, så demokratiske socialdemokrati. Man vogter ”den gode stat”, ”folkhemmet”, med samme metoder, som man udadtil hævder at ville bekæmpe.


Nu er Mona Sahlin, Sveriges Måna, i gang med, hvad hun kalder ”renholdning”: væk med
Sverigedemokraterne! Ud med dem. De har ikke de rigtige meninger. De hører ikke hjemme i
et demokrati.
Här kommer jag och min kompis med sopkvasten!
Fej dem ud!