- fylder 60 år i december, men rettighederne er flossede i kanten eller rendt over ende - både af Vestens naive politikere og af islam!
En af ”rettighederne” er paragraf 16, stykke 3:
En af ”rettighederne” er paragraf 16, stykke 3:
"Familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og har krav på samfundets og statens beskyttelse. "
Det var så selvfølgeligt, at man ikke ofrede det større tanker. Alligevel var det vel en af de allervigtigste paragraffer? Ændres familiesystemet, ændres samfundet. Det er jo det, revolutionære ideologier benytter sig af som da bolsjevikkerne straks efter revolutionen fastlagde et program for børneopdragelse.
I de ”kommunistiske Langtidsmål” – til brug i ikke-kommunistiske lande - handler punkt 40-41 om familien:
Punkt 40: ”Nedvurdér familien som begreb.
Fremelsk kønslig omgang i flæng og gør det let at blive skilt.
Punkt 41:”Skab behov for børneopdragelse uden for forældrenes ”negative” indflydelse.
Ophjælp fordomme, mentale blokeringer og hæmninger hos børn for at undertrykke forældrenes indflydelse.”
Samme mål havde World Federation of Mental Health. I 1948 oprettedes Landsforeningen for Mentalhygiejne i Danmark. Dens kerne bestod af tre globalt indmeldte faggrupper: psykologer, psykiatere og socialrådgivere, og målet var at påvirke befolkningen og skabe et nyt samfundssystem efter først at have nedbrudt det bestående. Derfor oprettedes ”Mentalhygiejnisk Forskningsinstitut” med psykolog Eggert Petersen som leder, og i 1969 stiftedes den mentalhygiejniske Forening BRIS (Børns Rettigheder i Samfundet).
Samme år udformede Eggert Petersen et mentalhygiejnisk ”trivselsprogram” til Socialdemokratiet. I ti punkter tilrettelagdes befolkningens tilværelse, og dermed indledtes der en heftig – men i massemedierne fortiet kamp – imod eller for kernefamilien. Det hjalp ikke, at man påberåbte sig Menneskerettighedernes artikel 16 og statens beskyttelse.
Tvært imod rettede staten ind efter Mentalhygiejnens ideologi for at nedgøre kernefamilien og forældremyndigheden gennem Børneværn, Socialsektoren, Statens Børnekommission etc. og ikke mindst skolelovens holdningsbearbejdning af eleverne.
Forældre har ikke meget at skulle have sagt og - heller ikke tid. Børnene opdrages på institutioner. Forældre trækkes kun frem, når de beskyldes for dårlig opdragelse og børnenes kriminalitet. De udgør ikke en samlet gruppe og er forsvarsløse mod ”experternes” overmagt.
Kernefamilien er død, artikel 16 er
glemt, men lur mig, om ikke FN vil
fejre sit ”menneskerettigheds-
jubileum" alligevel!
"Død over kernefamilien" hed det også i Sverige
