Dette indlæg er lidt langt. Den kursive tekst er Spydpigens kommentar ind imellem:
Mandag aften 24.11.08 samledes en snes mennesker i en kælder på Pileallé 27, Frederiksberg, stævnet sammen af bladet ”Outlook” for at fortælle om deres visioner om ”Jødisk-muslimsk samarbejds- og dialogplatform”. Primus motor var pakistaneren Bashy Qurashi i samarbejde med tidligere overrabiner Bent Melchior. Sidstnævnte var ikke til stede, men repræsenteredes af sin bror, Arne Melchior.
Formålet med denne gruppe var, at de sammen skulle modarbejde antisemitisme og ”islamofobi”. Man skulle ”bygge bro”, som det hedder på floskelsproget, og oprette et ”formelt netværk”.
Qurashi fortalte indledningsvis, hvordan han – da han første gang stod ved Grædemuren i Jerusalem – rørte ved muren og følte ligesom et el-chock. Det blev en øjenåbner for ham, og hans fordomme mod Israel svækkedes.
Nogle muslimer mener ganske vist, at samarbejde med ”bogens Folk” (jøderne) er ”haram” (forbudt), sagde Qurashi, men det er ikke sandt.
Arbejdet på platformen skulle være ”aktivt og ligeværdigt” sagde Qurashi på floskelsproget.
(fyldord! Hvis ikke et arbejde er aktivt, så existerer det jo ikke! Ligeværdigt? Mon muhammedanere regner jøder for ligeværdige? Nå, men det skal de så blive nu i en forbrødring!?).
Qurashi fortalte optimistiskt, at platformen nok kunne forvente hjælp fra EU, både økonomisk og med sekretærhjælp, og i mange EU-lande var der jødiske foreninger. I Bryssel var der et jødisk informationskontor.Man skulle invitere både jøder og muslimer til platformen, fifty/fifty. I november 2007 havde der været en stor konference i EU.
Det socialde
mokratiske MF Yildiz Akdogan, der er født i Tyrkiet og har fået cand.scient.polit.-
Formålet med denne gruppe var, at de sammen skulle modarbejde antisemitisme og ”islamofobi”. Man skulle ”bygge bro”, som det hedder på floskelsproget, og oprette et ”formelt netværk”.
Qurashi fortalte indledningsvis, hvordan han – da han første gang stod ved Grædemuren i Jerusalem – rørte ved muren og følte ligesom et el-chock. Det blev en øjenåbner for ham, og hans fordomme mod Israel svækkedes.
Nogle muslimer mener ganske vist, at samarbejde med ”bogens Folk” (jøderne) er ”haram” (forbudt), sagde Qurashi, men det er ikke sandt.
Arbejdet på platformen skulle være ”aktivt og ligeværdigt” sagde Qurashi på floskelsproget.
(fyldord! Hvis ikke et arbejde er aktivt, så existerer det jo ikke! Ligeværdigt? Mon muhammedanere regner jøder for ligeværdige? Nå, men det skal de så blive nu i en forbrødring!?).
Qurashi fortalte optimistiskt, at platformen nok kunne forvente hjælp fra EU, både økonomisk og med sekretærhjælp, og i mange EU-lande var der jødiske foreninger. I Bryssel var der et jødisk informationskontor.Man skulle invitere både jøder og muslimer til platformen, fifty/fifty. I november 2007 havde der været en stor konference i EU.
Det socialde
mokratiske MF Yildiz Akdogan, der er født i Tyrkiet og har fået cand.scient.polit.-examen i Danmark, roste initiativet til platformen. Platformen skulle være neutral og fokusere på ligheder og fællesskab imellem jøder og muhammedanere. Der var flere ligheder end der var uligheder. Til exempel omskæring af drengebørn, men socialdemokratiets ledelse ønsker ikke lovgivning om emnet, da det dels ville ramme begge religioner og dels forældremyndigheden.
Hun var forarget over, at Morten Messerschmidt på et debatmøde (åbenbart på tale om ramadanen) skulle have sagt: ”islam sulter sig om dagen og spiser som svin om natten”.
(Uh, hvor er det slemt sagt! Det er meget værre end de knivoverfald og voldtægter, vi hører om!)
I det hele taget var Dansk Folkeparti skyld i alt ondt, bl.a. at der ca. hvert femte år dukkede protester op imod schæchtning og drengeomskæring. Det kom fra dem!
Det var vigtigt, at man lærte en jøde at kende og en muslim at kende.
(Og hvad så? Skulle man så indbilde sig, at alle jøder var gode, hvis den, man lærte af kende var god? Og hvis muslimen var ond, er så alle muslimer onde?Plidder, pladder!)
Så kom tredjemand til Lone Spliid, der var medlem af Synagogens bestyrelse og stod for bladet ”Outlook” (Det skal naturligvis hedde noget på engelsk! Men havde dog også et gement dansk navn: ”Udsyn” - for dem, der ikke kan engelsk). Hun var nu i gang med at lave en webb-site til platformen.
Lone Spliid var meget begejstret for det glimrende initiativ.
Jøder og muslimer skulle stå sammen og blive venner imod majoriteten (altså imod dem, der generede dem. Hvem er nu det? Alle de slemme danskere, der sparker, voldtager og stikker med kniv?).
Og på skolerne var der interesse for ”venskabsklasser” mellem jødisk skole og arabiske skoler. Der var ganske vist kun een jødeskole, så i praksis ville det være noget vanskeligt, hvis denne ene jødeskole skulle tage sig af alle arabiske skoler.
For voksne kunne man holde åbent hus i synagogen og i moskéerne.
Integration er ikke let. Der har været jøder i Danmark i 400 år. Det har taget 400 år for jøder at blive integreret. De er stadig en minoritet, og ca. hvert femte år lyder der protester mod schæchtning og drengeomskærelser.
En publikummer protesterede over Spliids lette antydning af, at jøder ikke har været integreret og haft det godt i Danmark. Arne Melchior bakkede op med mange exempler.
I forhold til jøder er muslimerne i majoritet.
Det er vigtigt med et fællesforum for jøder og muslimer.
Her fortsatte Qurashi: antisemitismen i Europa var steget med 22 %.
(Ikke et ord om hvorfor den var steget eller hvem, der havde fået den til at stige! Han nævnte ikke med et ord den rapport, som EUMC-kontoret i Wien (Beate Winklers kontor) forgæves forsøgte at hemmeligholde, da det viste sig at antisemitismen hovedsagelig skyldtes muhammedaneres angreb og overfald på jøder og ikke – som EU-folkene åbenbart havde ventet – nynazister).
En mødedeltager gjorde vrøvl over brugen af ordet ”islamofobi”, eftersom ”fobier” er psykiatriske lidelser, og vi måtte virkelig have lov at kritisere islam.
Jamen hu! Det havde vi da også. Man måtte gerne kritisere islam!
Qurashi erklærede, at han var dansk og elskede Danmark! En mand blandt publikum rejste sig og sagde på ikke helt fejlfrit dansk: jeg har levet i Danmark i 45 år, men jeg er ikke dansk. Man er ikke dansk, fordi man har fået dansk statsborgerskab. (Det siger jo sig selv. Man bliver heller ikke pakistaner ved at bo i Pakistan og få pakistansk statsborgerskab).
Naser Khader havde i øvrigt kaldt ham, Qurashi, for ”landsforræder” (hvilket jo ikke er så sært).
Debatten tog til. Hildish kastede sig ud i en endeløs politisk sunami, som hun forlangte, man skulle lytte til som til et ufejlbarlig hellig tale. Formålet var rimeligvis at forhindre modstanderne i at få ordet eller snakke dem ihjel, men kundskabsmæssigt kom hun til kort!
Naturligvis blev debatten hårdere i tonen efter alt den megen utopiske snikkesnak.
Formålet var som nævnt, at man skulle skabe en jødisk-muslimsk samarbejds- og dialogplatform.
Man skulle holde sammen og blive venner og sammen bekæmpe ”islamofobi” og anti-semitisme.
(Kunne man få jøderne over på sin side og få dem til at protestere mod ethvert angreb og enhver kritik af islam (f.ex. fra danskeres side), fysiskt eller oralt, ville det være en enorm gevinst for muslimernes fortsatte krig mod Europas befolkninger!)
At jøder udgør et mindretal og muslimer i forhold til dem er en uhyrlig majoritet gør hele forehavendet skævt og alle de smukke ord ligegyldige.
Når nogen (muslimer ?) overfalder jøder på gaden, skal både jøder og muslimer angribe denne opførsel og fordømme den. Jøderne får ifølge statistikken fra EUMC i W
ien meget at gøre med de mange muslimske overfald på jøder!
Når nogen (jøder ? muslimer? danskere? ) overfalder muslimer på gaden, skal både muslimer og jøder angribe denne opførsel og fordømme den. Muslimerne får ifølge statistikken fra EUMC i Wien ikke meget at gøre!
Hun var forarget over, at Morten Messerschmidt på et debatmøde (åbenbart på tale om ramadanen) skulle have sagt: ”islam sulter sig om dagen og spiser som svin om natten”.
(Uh, hvor er det slemt sagt! Det er meget værre end de knivoverfald og voldtægter, vi hører om!)
I det hele taget var Dansk Folkeparti skyld i alt ondt, bl.a. at der ca. hvert femte år dukkede protester op imod schæchtning og drengeomskæring. Det kom fra dem!
Det var vigtigt, at man lærte en jøde at kende og en muslim at kende.
(Og hvad så? Skulle man så indbilde sig, at alle jøder var gode, hvis den, man lærte af kende var god? Og hvis muslimen var ond, er så alle muslimer onde?Plidder, pladder!)
Så kom tredjemand til Lone Spliid, der var medlem af Synagogens bestyrelse og stod for bladet ”Outlook” (Det skal naturligvis hedde noget på engelsk! Men havde dog også et gement dansk navn: ”Udsyn” - for dem, der ikke kan engelsk). Hun var nu i gang med at lave en webb-site til platformen.
Lone Spliid var meget begejstret for det glimrende initiativ.
Jøder og muslimer skulle stå sammen og blive venner imod majoriteten (altså imod dem, der generede dem. Hvem er nu det? Alle de slemme danskere, der sparker, voldtager og stikker med kniv?).
Og på skolerne var der interesse for ”venskabsklasser” mellem jødisk skole og arabiske skoler. Der var ganske vist kun een jødeskole, så i praksis ville det være noget vanskeligt, hvis denne ene jødeskole skulle tage sig af alle arabiske skoler.
For voksne kunne man holde åbent hus i synagogen og i moskéerne.
Integration er ikke let. Der har været jøder i Danmark i 400 år. Det har taget 400 år for jøder at blive integreret. De er stadig en minoritet, og ca. hvert femte år lyder der protester mod schæchtning og drengeomskærelser.
En publikummer protesterede over Spliids lette antydning af, at jøder ikke har været integreret og haft det godt i Danmark. Arne Melchior bakkede op med mange exempler.
I forhold til jøder er muslimerne i majoritet.
Det er vigtigt med et fællesforum for jøder og muslimer.
Her fortsatte Qurashi: antisemitismen i Europa var steget med 22 %.
(Ikke et ord om hvorfor den var steget eller hvem, der havde fået den til at stige! Han nævnte ikke med et ord den rapport, som EUMC-kontoret i Wien (Beate Winklers kontor) forgæves forsøgte at hemmeligholde, da det viste sig at antisemitismen hovedsagelig skyldtes muhammedaneres angreb og overfald på jøder og ikke – som EU-folkene åbenbart havde ventet – nynazister).
En mødedeltager gjorde vrøvl over brugen af ordet ”islamofobi”, eftersom ”fobier” er psykiatriske lidelser, og vi måtte virkelig have lov at kritisere islam.
Jamen hu! Det havde vi da også. Man måtte gerne kritisere islam!
Qurashi erklærede, at han var dansk og elskede Danmark! En mand blandt publikum rejste sig og sagde på ikke helt fejlfrit dansk: jeg har levet i Danmark i 45 år, men jeg er ikke dansk. Man er ikke dansk, fordi man har fået dansk statsborgerskab. (Det siger jo sig selv. Man bliver heller ikke pakistaner ved at bo i Pakistan og få pakistansk statsborgerskab).
Naser Khader havde i øvrigt kaldt ham, Qurashi, for ”landsforræder” (hvilket jo ikke er så sært).
Debatten tog til. Hildish kastede sig ud i en endeløs politisk sunami, som hun forlangte, man skulle lytte til som til et ufejlbarlig hellig tale. Formålet var rimeligvis at forhindre modstanderne i at få ordet eller snakke dem ihjel, men kundskabsmæssigt kom hun til kort!
Naturligvis blev debatten hårdere i tonen efter alt den megen utopiske snikkesnak.
Formålet var som nævnt, at man skulle skabe en jødisk-muslimsk samarbejds- og dialogplatform.
Man skulle holde sammen og blive venner og sammen bekæmpe ”islamofobi” og anti-semitisme.
(Kunne man få jøderne over på sin side og få dem til at protestere mod ethvert angreb og enhver kritik af islam (f.ex. fra danskeres side), fysiskt eller oralt, ville det være en enorm gevinst for muslimernes fortsatte krig mod Europas befolkninger!)
At jøder udgør et mindretal og muslimer i forhold til dem er en uhyrlig majoritet gør hele forehavendet skævt og alle de smukke ord ligegyldige.
Når nogen (muslimer ?) overfalder jøder på gaden, skal både jøder og muslimer angribe denne opførsel og fordømme den. Jøderne får ifølge statistikken fra EUMC i W
ien meget at gøre med de mange muslimske overfald på jøder!Når nogen (jøder ? muslimer? danskere? ) overfalder muslimer på gaden, skal både muslimer og jøder angribe denne opførsel og fordømme den. Muslimerne får ifølge statistikken fra EUMC i Wien ikke meget at gøre!
