Jeg har aldrig nogensinde set et sådant mylder af kakelakker som i den svenske TV-udsendelse (kanal 24) fra Rosengaard i Malmø. Det bare kriblede og krablede overalt bag tapeter, i køkkenskabe, i sengene, under madrasserne.Det var kakelakkernes lejlighed, vi så. Hos dem var en familie flyttet ind for ti år siden, en muhammedaner fra Guderne må vide hvor, med sin kone. Arbejdsløs. Men han havde 7 børn, og alene det kan man vel leve på, og så kommer der det andet sociale til. Hans konme, som vi ikke fik at se på TV, hävdede, at hun hver eneste morgen gik lös med støvsugeren på alle hylder og overalt... En af sønnerne, en skoledreng på 8-10 år (?) fortalte, at han undertiden flygtede med sin madras ud på køkkengulvet (hvor der ikke var bedre end i stuen), men så lagde noget over sit hovedet for ikke at få kakelakker i ansigtet!
Der havde været kakelakker altid, siger han, og Anticemex har været der mange gange og taget livet af dem, men de var der stadig, overalt. Han klagede sig i TV over alt kravlet, og naturligvis var det boligselskabets skyld eller Malmøs myndigheder...
Men hvor var hans eget ansvar for forholdene? Hvorfor avler man så mange børn under sådanne omstændigheder? Tager man ikke noget som helst ansvar for sine børn?
