Ideologien
Jeg vidste
så godt som intet om Mentalhygiejnebevægelsen, da jeg i 1972 meldte
mig ind i Landsforeningen for Mentalhygiejne. Kun forstod jeg, at der
var noget, der ikke var rigtig fat. Til min bestyrtelse bekræftedes
dette i fuldt mål, men først efter mentalhygiejnikernes mangeårige
fordækte virksomhed forstår jeg til fulde, hvilken uoprettelig
skade bevægelsen har gjort - og gør.
I 1909
stiftedes USA’s Nationale Komité for Mental Hygiejne: ”Vi skal
skabe et nyt menneskesind og en ny jord i løbet af ét slægtled,”
hed det entusiastiskt. Rockefeller Foundation støttede bevægelsen.
Ved sidste verdenskrigs slutning, i 1945-47, dannedes Verdenssammenslutningen for Mentalhygiejne (World
Federation of Mental Health (WFMH)). Dens målsætning var at fremme
den størst mulige mentale velvære blandt alle folkeslag. Stifteren,
psykiater Brock
Chisholm, sagde:
”Den eneste
psykologiske kraft, som kan fremkalde ukritiske holdninger er
moralitet, - forestillingen om ret og vrang. I mange
generationer har vi bøjet nakken under syndsbevidstheden. Vi har
slugt de giftige visheder, som vore forældre, søndags- og
dagskolelærere har fodret os med. Men det er først i den senere
tid, at man har fundet ud af, at sådan noget fremkalder neuroser og
manglende følelsesmæssig modenhed til at være borger i et
demokrati.
Vi må
af med vore forældres fejlagtige gamle adfærdsmønstre og opdrage
børnene i endrægtighed. Kan det ikke gøres med det gode, må det
tvinges igennem.”
I 1948
introduceredes bevægelsen i Danmark med stiftelsen af
Landsforeningen for Mentalhygiejne, hvis kerne udgjordes af
psykologer, psykiatere og socialrådgivere. Direktøren psykolog Eggert Petersen udnyttede foreningen og tidens næsegruse tomme beundring for de nymodens videnskaber: psykologi og psykiatri. I seriøse forskningskredse ansås Eggert Petersen
nærmest som en nar, men - narre kan være farlige.
Man
fulgte Chisholms
ideologi: man måtte
af med alt det gamle, forældrenes fejlagtige adfærdsmønstre og
opdrage børnene på en ny måde. Man måtte nedbryde kernefamilien
og slå en brêche mellem forældregenerationen og børnene. (Se Eggert Petersens partiprogram for socialdemokratiet!). Den mentalhygiejniske underafdeling, stormtroppen BRIS lokkede børn hjemmefra eller til at pjække fra skole og tilslutte sig "Børnemagt".
Den mest kendte form for hjernevask er tavistockmetoden. Den udvikledes og blev først brugt af amerikanerne på krigsfanger i Korea. WFMH brugte (bruger?) tavistock-hjernevask. Alle tavistock-teknikker har
ét eneste mål: At nedbryde den enkeltes sjælelige styrke og gøre
ham hjælpeløs over for påvirkning og indoktrinering. Enhver
teknik, som egner sig til at nedbryde familieenheden og de af
familien indprentede tanker om religion, ære, fædrelandskærlighed
og sexuel adfærd bruges af tavistock-udøverne som våben til at
kontrollere masserne, - til at gøre dem til ukritisk modellèrvoks.
(Man skulle snart høre om velfungerende mennesker, der på firmaers
”psykologkurser” brød totalt sammen.)
Tavistocks
stifter, John
Rawlings Rees*,
blev første formand for WFMH.
Han opfordrede til konstant propagandapres på universiteter, skoler,
kirker, lægevidenskab og medicinstuderende, tjenestemænd og
fagforeningsledere: ”Vi har gjort nyttige angreb på en række
professioner. De 2 letteste af dem er naturligvis lærerprofessionen
og kirken. De 2 sværeste er retsvidenskab og medicin. Hvis vi skal
infiltrere andre menneskers erhverv og sociale tiltag, tror jeg, at
vi må infiltrere de demokratifjendtlige og organisere en slags 5.
kolonneaktivitet”.
Tavistock Instituttet med hovedkvartér i London beskæftiger
sig med kulturvidenskab, økonomi, organisationsadfærd, politisk
videnskab, psykoanalyse, psykologi og psykiatri.
De
retningslinier, som deres profet, Sigmund Freud, fastlagde for at
kontrollere mennesker, gjorde instituttet til verdens centrum for
ideologi og rådgivning i forbindelse med oprettelse af
organisationer.
Vor Velfærdsideologi
I
tiden 1950-1968 fordobledes danskernes
velstand. Da ideologi bider dårligt på rige folk, blev de
kulturradikales, 68’ers og de mentalhygiejniske ideologer bange for
at miste magten. Men ved kolossale skatter overførtes velstanden fra
borgernes lommer til statskassen til fortsat udbyggelse af
mentalhygiejnisk velfærd.
Man fik
tryghed fra vugge til grav, skabte et morskabs- og lykkesamfund med
garanti for trivsel ved frådseri, pjat og bagateller i stedet for
åndsliv. Og som erstatning til dem, der ikke fandt det så morsomt -
lykkepiller! Livskvalitet blev en rettighed - ellers er det jo
”samfundets skyld”!
Dette
samfund kan man nu ikke mere tænke væk - og ideologerne har derved
sikret deres magt over os og vore sjæle.”
Gertrud Galster