Man diskuterer veganernæring og kønsroller. Et samfund, der beskæftiger sig med den slags ting, er i gang med at tage livet af sig selv af mangel på virkelige problemer. Den der vil vide noget om Forbundsrepublikken, hvad der ophidser indbyggerne og bevæger dem, bør besøge en velassorteret boghandel. Og slå sig ned i afdelingen med kogebøger. Dèr finder man tidsånden! Med titler som "Vegan for nybegynder", "Vegan fra det fineste", "Peace Food - den vegane kogebog", "Vegan for Fit", "Vegan for sjov", "Vegan på skrump" "Vegankøkken for børn", "Rock'n'Roll Veganer Kogebog".
Strax
ved siden af finder dyrevennen alt, hvad han vil vide om sine små
kære. "De bedste hundelege", "Hjælp,
min
hund er i puberteten", "Lege
og boligidèer for marsvin", "Kan hunde drømme?". Og
bare lidt længere henne, i afdelingen om opdragelse
er der metervis af kønsrolle-forskning, en relativ ny, men allerede
en meget differentieret
disciplin: "Kønsrolle Mainstreaming i børnehaven", "Mænd
i børnehaver",
"Kønsroller i islam og i kristendom", "Kønsroller i
narkoarbejdet", "Gud og kønsroller".
Mere
forvirret end oplyst forlader besøgeren boghandelen og søger
tilflugt i det virkelige liv - ved pølsevognen på hjørnet. Så
falder hans blik på eftermiddagsavisen, som en gæst har ladet
ligge..
Forsiden er lidt krøllet, men dog læselig: "Første Kirkegård
i Berlin kun for lesbiske". Efter besøget i boghandlen er
der ikke plads til overraskelser,
men nu går det for vidt! Lesbisk kirkegård! Skal vi også have
en
kirkegård
til veganer?
Eller en
til
ikke.rygere? cyklister, pacifister, nudister og atheister, som vil
hvile mellem deres egne....