Jeg ser i JP den 2. august, at tidligere folketingsmedlem Viggo Fischer endnu ikke er kommet ud af den blåøjede ungdomsnaivitet, han demonstrerede for 27 år siden! Dengang lod han sig narre af 68´erne, og det gør han så nu igen. Blot er sagen meget mere alvorlig i dag, hvor det gælder valget mellem frihed eller dhimmistatus under islam.
I det venstreorienterede militærkritiske magasin ”Forsvar” nævntes FN-Forbundet blandt diverse marxiststyrede eller -prægede organisationer, som samarbejdede for nedrustning, fred og sikkerhed. Forbundet var før som nu et privatforetagende (en såkaldt NGO).
FN-Forbundet holdt generalforsamling i Århus weekenden den 4.-5. oktober 1980. Da forbundet kaldte sig ”tværpolitisk”, ønskede en gruppe ungkonservative med tilslutning af nogle få partiløse, at dette burde markeres med forhodstalsvalg som det eneste retfærdige, så ikke en gruppe på f.ex. 51 % ensidigt kunne bestemme og diktatorisk undertrykke de 49 %.
Dette forslag forkastede FN-Forbundets styrelse. Ikke overraskende, eftersom styrelsens aktive folk som Arne Stinus, Bent Østergaard, Jørn Boye Nielsen m.fl. havde en markant hældning til venstre – ikke åbent og ærligt, men nærmest som rævespil.
De konservative var mødt talrigt op, og landsformand Arne Stinus udtrykte sarkastisk glæde over de mange nye medlemmer, der var kommet til på det sidste. Siden glemte han glæden og angreb de nye: det var uhørt, at nogen havde indmeldt sig dagen før generalforsamlingen (skønt det ikke var forbudt i henhold til vedtægterne), og man afkrævede dem på stedet 20.- kr. ekstra udover årskontingentet!
Kandidatlister til bestyrelsesvalg skulle foreligge fuldt færdige og indleverede inden et vist klokkeslet lørdag aften. Da forholdstalsvalg var afvist, fremlagdes en borgerlig liste som modtræk til de af styrelsen opstillede emner.
Selve valget skulle foregå søndag kl. 10.30, ganske uafhængigt af, hvad man da måtte være i gang med.
Men – da klokken om søndagen slog 10.30 – havde dirigenten åbenbart ”glemt” landsmødets beslutning, og nu begyndte den ikke ukendte taktik med at forhale programmet. Da dirigentens ”forglemmelse” blev påtalt, forklarede han raskt, at der desværre var opstået vanskeligheder med bestyrelsesns valgliste, idet nogle kandidater havde trukket sig, men – fortsatte han – ”så snart listerne er udarbejdet, skrider vi til afstemning”.
Imens kom det ene nye ansigt efter det andet ind i salen - lillablå i tøjet med mærkater med hammer og segl, OOA-mærker o.l.
Langt nede i salen sad en partiløs kvinde, som blev mere og mere urolig over, at de ungkonservative og deres leder, Viggo Fischer, ikke reagerede. Forhalingspolitikken var for tyk! Hun kendte systemet fra generalforsamlingen i Landsforeningen for Mentalhygiejne 1974 og 76. Hun sendte bud op til Fischer. Han vågnede åbenbart lidt af sin utrolige naivitet, for han krævede nu et eksakt klokkeslet for afviklingen af valget. Ellers kunne jo ”så snart” betyde hen under aften, når folk skulle hjem...!
Endnu nogle krummelurer, manipulationer og krumspring, alt imens man fra talerstolen skelede ud i forhallen, hvor forbundets kasserer tog imod indmeldelser og kontingent på stedet mod dagsdato kvittering!
”De er gode socialdemokrater”, kundgjorde Lasse Budtz på talerstolen!
Og det forlød i salen, at de nye var tilkaldt gennem socialdemokratiet eller LO eller SID eller alle tre på en gang, og at organisationerne betalte gildet.
Arne Stinus, der timer forinden havde været opbragt over, at nogen havde indmeldt sig dagen før generalforsamlingen, havde foretaget en kovending. Det var nu helt i orden, at man indmeldte sig – under mødet! – ja, endog under afstemningen (- uden at skulle betale 20 kr. ekstra!).
Således fik FN-Forbundet den ledelse, dets bestyrelse ønskede. Arne Stinus ville nok kalde den ”tværpolitisk”, omend ”tværsocialistisk” vel var nærmere sandheden.
Da valget var afviklet, besluttede forsamlingen ved hjælp af det nyindmeldte flertal, at man skulle overlade til bestyrelsen selv at afgøre problemet, der stod på dagsordenen: nemlig hvad FN-Forbundet egentlig stod for.
