Englænderne skød naturligvis også efter Skt. Petri høje spir. 110 bomber faldt i eller ved kirken og slog mange huller i bygningen. Tømrermester Boye Junges flotte spir fra 1757 blev reddet, ikke mindst takket være to energiske mennesker. Overgraveren og hans pige holdt ud i alle de tre nætter, hvor bomberne hvinede hen over hustagene. At slukke bomber i spiret må have været en ren heltedåd. Det betød jo, at de skulle op og ned i tårnet og spiret masser af gange med vand, hentet fra en pumpe. Tårntrappen i Skt. Petri er en besværlig snoet middelalderlig trappe.
General Peyman havde udsendt en oplysning om bomberne - i sindige toner for ikke at forskrække folk. Heri hed det bl.a.: "Man være kun opmærksom på stedet, hvor en bombe slår ned. Fly sådant sted så langt som muligt, fra et værelse ind i et andet og vent roligt, til bomben springer. Men når den er sprungen, hvilket let bemærkes, il da til med en spand vand, og man vil med nogle få stænk deraf slukke og forekomme udbrud af ild, der ellers kan gribe om sig og vanskelig standses.
Man vil udsætte sig for fare, hvis man fatter det forsæt at ville slukke en bombe, det være med hvadsomhelst middel. Sky derfor hellere stedet, til den har afrøget.
Er man på en åben plads, hvor en bombe falder ned, da kaster man sig udstrakt ned på stedet og søger at trække sig et stykke fra den.
Man må have vand på alle etager og vandforråd i gården."
Billedet t.h. er set fra Øster Vold (= nuv.
Østre Anlæg). Midt i billedet ses den Reformerte Kirke i Gothersgade med lavt spir. Bag den brænder Vor Frue Kirke, mens
Skt. Petri tårnspir t.h. for den er intakt
